Årsrapport for 2010

i ”Økologisk tænketank” hos Børge Jensen


Ad 1

Indledningsvis skal jeg konstatere, at jeg overordnet set har fulgt intentioner, arbejdsgange, formidlingsstrategi og resultatsøgning, sådan som det var indarbejdet helt fra 2007 og 08. Men helt nye faktorer vedr. indholdet i formidlingen og afprøvningen har bidraget meget til at gøre min håndtering af projektopgaverne noget anderledes end tidligere. Antallet af sorter blev i 2009 øget med 7 bygsorter og i 2010 med yderligere 3 havresorter. Observationsmaterialet vedr. både anvendelsen til konsum og den faktiske dyrkning er således stadig blevet øget. På formidlingssiden er der kommet nye elementer ind i form af eksempelvis en fyldig og opdateret hjemmeside, forevisnigsaktiviteter/mark-vandringer ”ad libitum”, formidling via lokalt og regionalt tv samt tættere samarbejde med virksomheder.

Udviklingen i arealstørrelsen for de enkelte sorter er i 2010 forløbet med tiltagende hastighed – især på mellemskalatrinet, så mængden af opformeret materiale har været tilsvarende stigende også for andre skalatrin. Dette forhold har selvfølgelig igen betydet, at der fra de markskala-dyrkede sorter har kunnet afses realistiske mængder på f.eks. 500 – 1000 kg til egentlig produktionsmæssig afprøvning. Det bør nok også i den forbindelse understreges, at markskaladyrkningen og i det hele taget håndteringen af kornet på de gamle sorters præmisser – især omkring høst og tærskning – for mig har bragt mange nye momenter ind i de rammer, som projektet på forhånd har udstukket. Med andre ord: i mit regi har det vist sig, at projektets indhold og muligheder kan bruges til langt mere og andet i resultatsøgningen, end det officielle oplæg synes at tilkendegive. Og godt for det! Jeg vil således også afslutningsvis her vove den påstand, at det udbytte, og det gælder både på teori- og praktikdelen, der kan udledes af det samlede projektforløb, har været undervurderet fra startet. Det vil kunne mangedobles ved en tidsramme på f.eks. yderligere 5-10 år, så en helt detaljeret og erfaringsbaseret afprøvning kan gennemføres.

Med reference til ovenstående vil jeg videre fastslå, at min tidsplan fra 2009 – trods meget uheldige indvirkninger fra vejrliget i 2010 ikke er fraveget i nævneværdig grad. Ligeledes kan jeg uddybende konstatere, at aktiviteterne vedr. opformeringen af stadig nye sorter fra NGB samt den videre dyrkning på forskellige trin har fulgt, ja, i flere tilfælde overhalet det planlagte omfang. Dette gælder f.eks. i særlig grad et antal bygsorter, som jeg efter aftale med Per Grupe har opformeret og indstillet til afprøvning, uden at der har været sammenfald med hans aktiviteter. Den udvidede småskaladyrkning har ligeledes betydet, at jeg fra kommende sæson 2011-12 vil have en lang række sorter klar til den meget vidensgivende mellemskaladyrkning. Rent geografisk har der også i år været tale om både dyrkning og formidling på såvel Museumsmarken ved Vestfyns Hjemstavnsgård som på arealer på min egen ejendom, således at opformeringen mht. jordbund, gødnings- og ukrudtsforsøg har kunnet gennemføres meget instruktivt under vidt forskellige vækstforhold. Min mulighed for at bruge Museumsmarken i den forbindelse har som i  tidligere år haft en særdeles gunstig indvirkning på formidlingen og på mulighederne for at få folk i tale. Mange museumsgæster fortsætter i bogstavelig forstand til min ejendom for at se og opleve det videre forløb. Derved er der yderligere den gevinst, at kornsorternes sammenhæng med kulturhistorien og de agerbrugsmæssige udviklingstrin lettere kan sættes ind i en let fattelig sammenhæng.

Med undtagelse af ganske få sorter er der af hensyn til optimal indsamling af dyrknings-erfaringer og dyrkningssikkerhed mv. foretaget paralleldyrkning på de 2 lokaliteter. Det har selvfølgelig alt andet lige øget arbejdsbyrden hen over året; men gevinsten mht. det faglige og også formidlingsmæssige udbytte af projektaktiviteterne har bestandig været den drivende kraft. Det totale antal dyrkede sorter i 2010 har været fordelt med 8 hvedesorter, 3 rugsorter, 24 bygsorter og 14 havresorter. Som en opsummering kan det anføres, at jeg stiler efter et antal på 8-10 nye sorter pr. år, idet det vil være den arbejs-mæssigt realistiske mængde i mit tilfælde.

De første 2-3 måneder af året er jo typisk – også i forbindelse med dette projekt – både en forberedelsestid, en efterbehandlingstid og en evalueringstid. Man gør op rent konkret, hvad det foregående år har bragt og forbereder så vidt muligt i overensstemmelse hermed den kommende vækstsæson – herunder også specialiteter omkring dyrkningen af nye arter/sorter og håndteringen af dem. Mængden af indhøstet og lagret korn i strået var pr. 1.1.2010 for mit vedkommende større end i de foregående år, og dermed også opgaven vedr. tærskning og rensning. Men som det ses af regnskabet har jeg valgt ikke at belaste budgettet med nyanskaffelser til en mulig lettelse af arbejdet. Der er dermed friholdt midler til eksempelvis yderligere formidlingsaktiviteter i det kommende år samt evt. uventede, nødvendige udgifter.  Til grund for denne holdning ligger bl.a. også en erkendelse af, at en eller anden form for maskinel tærskning på marken med deraf følgende meget store krav til rengøring og sikring af materialet for at undgå blanding og forurening af de enkelte sorter, ville blive alt for besværlig og ikke mindst risikabel.  I denne forbindelse skal det for en god ordens skyld pointeres, at jeg stedse har fastholdt og fastholder høst- og tærskemetoder i overensstemmelse med de gamle sorters oprindelige håndtering så som høst i neg, løst materiale, vejring på marken efter behov med påfølgende indtagning og indendørs tærskning i tiden derefter. Der ligger i denne fremgangsmåde andre positive  elementer, nemlig: Muligheden for af følge materialet reaktioner under tærskningen (stråstyrke, kernernes robusthed, aksenes evne til at slippe kernerne, stakkenes styrke eller mangel på samme, tærskbarheden i det hele taget, eventuelt ukrudts indflydelse på tærskeprocessen og endelig disse faktorers indvirkning på de enkelte arter og sorter). Hertil kommer en vurdering rent visuelt – af materialets tilstand, herunder evt. mugdannelser, misfarvninger af strå og kerner, angreb af skadevoldere og sidst men ikke mindst en erfaringsmæssig bedømmelse af, om materialet fremtræder med et sundt, naturligt og appetitligt udseende.       

Derfor blev vinterens rimeligt store arbejde med høsten fra 2009 et længerevarende og omfattende arbejde udført med de gammelkendte og prøvede redskaber og med en så lille mulighed for sammenblanding af sorterne, at denne må anses for lig nul. De fire bygsorter, der i 2009 blev dyrket i markskala efter 9 års opformering (nøgen 6-rd byg, sort 6-rd byg, gammel dansk 2-rd byg og binderbyg) blev i 2010 alle dyrket i markskala igen, denne gang med ca. 0,25 ha til hver (jævnf. artikel). Deres andel af høsten i 2009 var således tærsket i marken i august samme år, og følgende mængder lå ved begyndelsen af 2010 klar til afprøvning, udsæd etc.: Nøgen 6-rd byg 750 kg, sort 6-rd byg 250 kg, gammel dansk 2-rd byg 800 kg og binderbyg 150 kg. Heraf blev 500 kg gammel dansk 2-rd og 250 kg nøgen 6-rd anvendt til brygning af 2 ølsorter på Bøgedal Bryghus henholdsvis efterår 2009 og forår 2010 (jævnf. hjemmeside), 50 kg nøgen 6-rd blev anvendt til grynfremstilling hos Økomølleren i Havndrup.

Detaljerne i den praktiske markskaladyrkning samt håndtering og observation lader jeg foreløbig hvile her, da det er mere rimeligt at lade disse momenter indgå i separate artikler og bruge pladsen her til en belysning af de formidlingsmæssige aspekter i relation til praktikken. Jeg har således i 2010 ladet en for mig utraditionel strategi råde mht. bestræbelserne for at nå ud til folk så effektivt som muligt. Her har især 2 gunstige aftaler med henholdsvis Middelfart Lokal TV og TV2 Fyn ført til dels en omhyggelig opfølgning af de 4 markskalasorter fra såning til færdigt produkt, dels til en all-round dækning af opformering, høst, tærskning og produktudvikling (TV2 Fyn). Tilkendegivelserne fra publikum har været mange og positive. Dette gælder også den skrevne lokale og regionale presse (se vedlagte).

Forberedelserne til det kommende år er mange – og måske lidt ambitiøse – men jeg tager udfordringerne op! Ud over de nødvendige praktiske arbejder vedr. rensning og vurdering af udsædsmateriale, gødnings- og markplanlægning og katalogisering af observationer til brug i den kommende vækstsæson er der især udfoldet forberedelser vedr. aftaler om konsumafprøvning m.m. Dette gælder først og fremmest i samarbejdet med Bøgedal Bryghus, hvorfra der planlægges 2-3 bryg i det kommende år af 2-3 af sorterne i markskaladyrkning. Forberedelserne indeholder tillige indgående samarbejde med NGB om udvælgelse af interessante sorter til alle former for konsum. Hertil kommer et fleksibelt samarbejde med Bageriet Aurion og Økomølleren i Havndrup på mel- og grynfronten. Samtidig fastholder jeg det private samarbejde med afprøvning hos Carsten Pedersen, Galten, og Holger Jessen i Farsø, med Gert Poulsen NGB som øverste strategiske rådgiver mht. sortsvalg og bevaringsmæssig status. Et delmål i 2011 vil således være ca. 10 nye sorter til opformering og ellers 8-10 fuldt afprøvede sorter pr. år.


Ad 2

Vi kommer til formidlingsdelen, og her er der sket store fremskridt, idet jeg med oprettelsen af min hjemmeside  HYPERLINK ”http://www.overgaardlangsted.dkwww.overgaardlangsted.dk er nået ud til rigtig mange interesserede. På nuværende tidspunkt er hjemmesiden opdateret og udbygget flere gange, og her sidst på året 2010 er det store dokumentationsmateriale vedr. vækstsæsonen og høsten 2010 ved at gå ind sammen med billedmateriale og TV-optagelser. Den skrevne presse – såvel lokal som regional – vil selvfølgelig også være repræsenteret ligesom årbogen Vestfynsk Hjemstavn. Der har tillige hen over sommeren været besøg af vigtige reference-personer som Gert Poulsen og Fredrik Ottesen fra NGB, samt Caspar Vorting, Bøgedal Bryghus, og Økomølleren Kristian Andersen. Det i 2009 påbegyndte samarbejde med Kelds Egnsmuseum, Voldtofte, 5683 Hårby, er fortsat og udbygget, og det især omkring praktisk afprøvning af flere sorter til mel, gryn og malt, ligesom der er lavet konsumforsøg vedr. bagning, madlavning og ølbrygning som tilbud til museets gæster. De pågældende sorter har været dyrket og forevist i museumshaven for o. 150 besøgende på årsbasis.

De traditionelle forevisninger på min egen ejendom og på Museumsmarken har beløbet sig til 4 med 2 ekstra på Højrupgyden lige inden høst. Tilslutningen har været rimelig god; men som sædvanlig har de spontane enkelthenvendelser til mig fra mange interesserede i lokalområdet været et bærende element i formidlingen, især efter at hjemmeside og TV-udsendelser har ”gjort deres virkning”.  Som sædvanlig har Museumsmarken fungeret som ”trækplaster” for interesserede museumsgæster, der så efterfølgende har søgt kontakt med mig, således at jeg igen her må fastslå, at den direkte formidling ude i marken så at sige ”midt i projektet” er af helt afgørende positiv betydning. Som følge deraf er der også brugt uforholdsmæssig megen tid på denne gren af formidlingen til fordel for deltagelse i – for mig lidet givtige og alt for teoretiske - infomøder andetsteds. Plantegenetiske resurser har selvfølgelig været et vigtigt tema ved alle afholdte arrangementer i projektets regi hos de øvrige deltagere, og udarbejdet info-materiale i den forbindelse er selvfølgelig tilgået mig. I øvrigt vil der i forbindelse med udarbejdelsen af info-materiale til min hjemmeside blive oprettet relevante links til mine samarbejdspartnere og rådgivere.

Afsluttende kan jeg hermed oplyse, at de to artikler vedr. 2 ”Markskaladyrkning i 2010” hos mig og 1 ”Samtlige sorters dyrkningsforløb i 2010” vil figurere både på min hjemmeside og i en papirversion. Som det vil ses, er alle sorter billeddokumenteret på flere udviklingstrin, da de indhøstede dyrkningserfaringer bedre kan demonstreres og bruges af interesserede i forskning og planlægning. Relevante hjemmesider hos andre deltagere i projektet, institutioner, museer etc. er selv sagt en meget vigtig del af min egen tilegnelse af viden og erfaring.


Ad 3

Hermed oversigtskort den geografiske placering af arter og sorter (Museumsmarken Gummerup, Kelds Egnsmuseum Voldtofte og Højrupgyden 11, Langsted). Mht. fordelingen se vedlagte ark og materiale fra Voldtofte. Jævf. I øvrigt mht. arter og sorter på Højrupgyden oplysningerne på min hjemmeside. Artikel 1 er baseret på arter og sorter, der i 2010 alle har været dyrket og opformeret på Højrupgyden 11, men også i en hel del tilfælde på Museumsmarken og i Voldtofte af hensyn til muligheden for sammenligning.


Ad 4

Spørgsmålet om planternes dyrknings- og sundhedsmæssige tilstand overlapper i nogen grad hinanden og når heller ikke helt sammen. Forstået på den måde, at den dyrkningsmæssige tilstand f.eks. væksten og modningen afviger fra en sortsnorm pga. et atypisk såtidspunkt; men derfor kan sundhedstilstanden godt være i orden. Omvendt kan sundhedstilstanden være truet pga. meldug, men dyrkningen, herunder såning, gødning etc. har været korrekt, så planterne er fuldt udviklede i overensstemmelse med sort, art og tidspunkt i vækstforløbet. Der skal med andre ord to særskilte vurderinger til for at få et troværdigt billede frem. I 2010 har der været flere markante vejrfremkaldte forskelle betinget af f.eks. sent såtidspunkt og atypisk tidligt høsttidspunkt pga. tørke i sensommeren. Idet jeg tillige her henviser til min hjemmeside ang. mere detaljerede arts- og sortsbeskrivelser for 2010, bringer jeg som dokumentationsartikel beskrivelsen af de enkelte sorters dyrkningsforløb.

Generelle forudsætninger for observationerne i artikel 1 og 2:

Til markskalahøsten af de 4 nævnte sorter i år kan jeg knytte følgende generelle kommentarer, som så også omhandler forskellige forhold i selve dyrkningsforløbet i 2010.

Areal for hver af de 4 sorter er ca. 0,3 ha.

Jordbund og beliggenhed: Sydvendt, højt beliggende, lettere lermuld med en enkelt lavning uden fugtighedsproblemer. Sol- og vindeksponeret uden skygge eller lævirkning.

Gødningsforhold og pH-værdi: Høje Kt og Ft efter anvendelse af omsat staldgødning (ca. 100 tons pr. ha hvert andet år). Ingen speciel tilførsel af N eller andre gødningsstoffer i vækstperioden. PH værdier mellem 6,4 og 6,8. De ensartede dyrkningsforhold er udvalgt med vilje for at få sammenlignelige værdier og reaktioner i observationerne. Efter 10 års opformering af sorterne i småskala/mellemskala er dyrkningen på ensartet jordbund afgørende for afprøvningens effektivitet, idet små- og mellemskaladyrkningen er foregået på meget forskellige jordbunds-, gødnings- og fugtighedsforhold. 

Vækst, udvikling og vejrfølsomhed: Såtidspunktet for de 4 parceller faldt inden for en uge i 1. halvdel af april med ensartet vejr, således at såbetingelserne og jordens tilstand havde meget små afvigelser de 4 sorter indbyrdes. Anderledes forholder det sig med sorterne i små- og mellemskala, hvor såtidspunkterne faldt i en periode fra ca. 1. April og helt frem til sidste halvdel af maj i jordbund præget af kraftigt ler, lettere lermuld, humusjord, let sandmuld og havemuld. Ligeledes var vejrforholdene i den udstakte periode yderst varierede, således at alt dette sammen med jordens meget forskellige struktur og gødningstilstand gav et vidt spektrum af vækstmuligheder. Derfor vil observationerne for de enkelte sorter skulle reguleres i takt med, at den videre afprøvning under ensartede forhold finder sted.


Ad 5

Ingen problemer med økonomi/budget. Der er opsparet en ”god halvdel” til 2011 således at der er mulighed for at klare uforudsete udgifter. Der er taget højde for en udvidet formidlingsaktivitet sammen med en fortsat forøgelse af opformering (10 sorter).


Ad 6

Der er ikke forekommet planlagte eller spontane uforudsete ændringer i projektforløbet, således at jeg fortsat må anse betingelserne for det oprindelige tilskud som værende opfyldt. Eventuelle ændringer vil kun være projektets betingelser uvedkommende, sådan at forstå at de ikke belaster det oprindelige tilsagn.


Ad 7

Ud over hvad der findes på min hjemmeside, kan jeg henvise til artikler fra den skrevne presse, dokumentarfotos, billedserie fra markvandring samt kopi af CD og årbog fra Vestfyns Hjemstavnsforening (Museumsmarken).


Gert Poulsen og Børge Jensen nyder et glas af Bøgedals første bryg - 202 - på Gl. dank 2-rd byg fra Overgaard. Foto Frederik Ottosson.


Midsommerrug med Sand-Vikke i in situ-bevaring på Museumsmarken. Foto Gert Poulsen.


Sort Klock-Havre i fin moden stand på Museumsmarken. Foto Gert Poulsen.