Artikel 1 - Småskaladyrkning 2011

Omfang og nyhder


Total dyrkningsliste:

Havre: Dansk landhavre, Havre fra Støvring, Hedehavre, Klock-Havre, Lokal sort Ribe, Sort Marskhavre, Nøgen Havre, Opus I, Purhavre, Sort Havre fra NS, Sort Mosehavre (Vavilov), Stålhavre, Sort Havre fra Sønderjylland, Sort Tatarisk Sværdhavre, Trekornet Gul, Stormogul.

Byg: 6-rd nøgen, Abed Juli, Binder, Carlsberg I, Gl.da.  2-rd III, II, I, Dän. Inselgerste, Gaffelbyg, Inka, Karlsbyg, Tys. Kors., Langeland, Lynderupgård, Prentice, Sekskantet Opret, Sort 6-rd., Støvring, Viftebyg, NGB 8224 nøgen byg, Sort 2-rd byg, Amagerbyg, Doré, Guldbyg.

Hvede: Als, Starke, Tystofte Stakket, ”Hvid hvede!, Kompakthvede, Triticum. Turgidum, Emmer + Enkorn

Rug: Midsommerrug, Tjelerug, ”Landrug”, Petkusrug

Småskaladyrkningen – i år i parceller op til 5 x 2 m – ellers normalt fra 1 x 1 m til typisk 2 x 4 m – forløb trods den regnfulde sommer nogenlunde planmæssigt. Et nyt tiltag har ligget i, at enkelte af småskala-sorterne har været ”sat i pleje” hos interesserede ”nystartere” under min vejledning. Dette er sket af flere grunde: Eksempelvis som et meget givtigt led i formidlingen omkring projektet i sin helhed, som prøveflader mht. forskelligartede dyrkningsforhold og ikke mindst for – om muligt – at indhente helt nye oplysninger fra folk ”med friske øjne”. Resultaterne har i alle henseender været så gunstige, at ordningen efter min mening med held kan udbygges i fremtiden. De skabte kontakter afføder således nye berøringsflader og dermed nye potentielle aktører i opformeringen. Antallet af nye sorter fra NGB pr. år kan på denne måde let øges til 8-10 sorter sammenholdt med de 4-5, der i de senere år har været pr. ”årgang”. For at lette og effektivisere arbejdet for de nye dyrkere har jeg på grundlag af mine egne mangeårige erfaringer med kornet udarbejdet svarskemaer, som udmærket også kan anvendes i forbindelse med undervisningsmateriale og formidling i det hele taget.

Nedenstående sorter har været dyrket i småskala som 1, 2 eller 3 års sorter. Det varierende åremål i opformeringen de første år kan skyldes flere forhold. Oftest er der tale om en kombination af dårlige vækstforhold i forsommeren relateret til jordbund, gødskning, vejrlig og ukrudtstryk. Men ikke sjældent – som i indeværende år – har dårlige og vanskelige høst- og tørrings-/vejringsforhold reduceret mængden af udsæd til det videre forløb ganske betragteligt. Hertil kommer så i enkelte tilfælde skader af fugle ved fremspiringen – ofte med katastrofal virkning. På baggrund af disse forhold har jeg de senere år – i hvert fald ved førsteårssorterne – fastholdt en praksis med et meget beskyttet voksested i forbindelse med min køkkenhave. Dette har dog flere gange – ikke mindst i år med 3 x normal nedbør i sommermånederne – givet andre overraskende, negative indvirkninger, idet den meget muldrige og velgødede havejord har givet en alt for yppig vækst, så stråene har krævet massive støtteforanstaltninger. Men til gengæld har man så set maksimumudbytter lige fra starten af opformeringen. Samtidig ligger der jo en utvetydig advarsel i dette forhold om for alvor at passe på med gødningsdoseringen ved mellem- og markskaladyrkningen – mere derom i årsrapporten!

Men altså: Der har været i alt 13 sorter i småskalaregi i 2011, og de har fordelt sig som følger: 5 havresorter, 6 bygsorter og 2 hvedesorter. De anvendte parceller har typisk svinget mellem 1 x 1 m og 2 x 5 m alt efter den til rådighed værende udsæd. Det giver selvfølgelig problemer mht. en let og ensartet vurdering (f.eks. i forbindelse med ukrudtstryk, lokale vejrlighedsforhold og jordtilberedning). Men ved at ”trække” opformeringen i mellemskala, f.eks. 10 x 15 m et år eller to mere end planlagt, kan der kompenseres for dette og i tilgift indhøstes værdifulde erfaringer. Ofte er det givtigt, men aldeles arbejdskrævende, at paralleldyrke flere arter/sorter på f.eks. havejord, gennemsnitlig agerjord og humusjord – dog altid med maksimalt hensyn til at en nødvendig udsæd kan sikres.

Set i et undervisningsperspektiv er småskaladyrkningen et vældigt brugbart redskab. Den lille parcel er overskuelig og instruktiv og let at forholde sig til – især for nybegyndere, der ikke er fortrolige med planternes typiske karakteristika. Disse erfaringer har jeg også gjort i år både på Museumsmarken ved Vestfyns Hjemstavnsgården og på mine egne arealer. Især i forhold til børn og deres opfattelse af de præsenterede kornarter/-sorter er det meget vigtigt, at planterne præsenterer sig på bedste måde med noget nær maksimal udfoldelse. Dette giver ikke alene en bedre forståelse af individuelle træk og biologiske særegenskaber, men fæstner også lettere billedet af det sete i bevidstheden – som bekendt fremmer overdrivelse forståelsen. Et større areal med tusindvis af ensartede og gennemsnitligt udseende individer kan da også let blive lidt kedeligt og ensformigt at se på for nye interesserede.

Havre har jo rigtig mange sorter at byde på, og i år blandt de 5 i småskala 2 helt nye i mit regi fra NordGen, nemlig Lokalsort Ribe, der benævnes landsort uden årstal (NGB 8703 og KVL 1027). Man har ingen eksakte oplysninger om sortens oprindelse, dens reelle udbredelse i datiden eller dens vækstforhold i øvrigt. Derfor vil en opformering til mellem- eller markskala ganske naturligt have stor forskningsmæssig interesse. Væksten var i år på havemuld overdådig med en forbavsende kernesætning, men også nedknækning af de bløde strå – dog uden kernespild i øvrigt forud.

Den anden nye havresort i år, Sort tatarisk Sværdhavre, vides der mere om, idet den er omtalt i litteraturen 1919, men med sikkerhed dyrket før. Det noget bombastiske navn refererer til den ensidige top med småaksene siddende i en forholdsvis smal stribe. Havretypen benævnes da også som kamhavre eller fanehavre og findes i både gule, hvide og sorte varianter – i dette tilfælde sort. Sammen med betegnelsen ”tatarisk” i forbindelse med det asiatiske rytterfolk tatarerne giver dette et lidt eksotisk billede, som sammen med dens velegnethed til hestefoder (gælder alle sorte havreformer) har fastholdt interessen hos dyrkerne – især vel nok på basis af dens tidlighed – og trods dens ret bladrige strå, der har været egnet til hakkelse. Hjemstedet skal sandsynligvis søges i Centralasien, og sorten repræsenterer en meget lidt forædlet type.

Videre opformering og afprøvring af tidligere dyrkere sorter hos mig skete med sorterne Opus I, Trekornet Gul og Stormogul, som alle er i 3. opformeringsår. De gav alle hen over vækstperioden værdifulde erfaringer (parceller gennemsnitlig p 2 x 3 m), ikke mindst i et så regnmæssigt ekstremt år som i år.

Opus I (NGB 8735), som er fremavlet på grundlag af Borris-Havre og frigivet 1945, viste – ikke uventet – stor og rigelig tilvækst med fortrinlig kernesætning, og det på både svær og lettere lermuld. Men stråstyrken er stadig det svage punkt – især på velgødet jord.

Trekornet Gul (NGB 5120, KVL 1244) har, som navnet siger 3 kerner i småakset (ikke 100% konsekvent!) mod normalt 2 i de fleste andre sorter. Der foreligger kun få oplysninger i øvrigt om sorten, som i forhold til Opus I synes at udvikle et kendeligt stærkere strå på samme jordbund og gødningsniveau. Mht. udbyttet i kerne kunne det på grundlag af småskaladyrkningen se ud til, at de 3-kornede småaks ikke umiddelbart har nogen indvirkning i positiv retning, måske pga. den lavere kernestørrelse (især den 3. midterkerne), men tidligheden hos 3-kornet gul er ret tydelig – vel i retning af modning til binderhøst ca. en uge før opus I.  

På ”bygfronten”  havde jeg i 2011 i alt 6 sorter i småskaladyrkning, nemlig Abed Julibyg (NGB 4585), Gl.da. 2-rd (NGB 15.284), Dän. Inselgerste (NGB 15.344), Sekskantet Opret (NGB 9324), Nøgen 6-rd. byg (NGB 8224) og Gaffenbyg (NGB 4576).

Også på dette område gav det våde sommervejr både vanskeligheder og nyttige erfaringer sammen med direkte tab af opformeringsmateriale – og det i en sådan grad, at  opformeringen bliver forsinket med et par år for flere sorter. Overordnet set havde jeg valgt så varierede vækstvilkår som muligt med meget næringsrig havemuld som et af yderpunkterne og sandmuld, letgødet og ret tør jord som et andet. Herimellem dyrkning på lettere lermuld og sværere lerjord. Mit ønske havde været 4 nye sorter mere fra NGB, så der havde været opformering af i alt 8 førsteårs-sorter i år; men leveringen af materiale glippede – uvist af hvilken grund.

Julibyggen fra Abed (1909) er en traditionel 6-rd vårbygsort, som i det ydre minder meget om Gl. da. Byg (landsort 1849) – dog er strålængden og aksenes fyldighed kendeligt større. Måske gælder det også, at kernerne er større ved normale vækstforhold; men der kræves flere års opformering, hvis vurderingen skal holde! Den af gørende forskel – igen forudsat gennemsnitlige vækstforhold – ligger dog i tidligheden. Selv i år med de ekstreme nedbørsforhold indtrådte bindermodenheden allerede mellem 15. og 20. juli efter en relativ sen såning. Igen må der flere års erfaringer til forud for en nogenlunde sikker bedømmelse, men det kunne se ud til, at tidligheden ikke går ud over udbytte og kernestørrelse, sådan som det ofte er set med især 2-rd. bygsorter. Som et minus må vi se den forholdsvis store strålængde (o. 100 cm), så sorten kan efter alt at dømme ikke anbefales til kraftigt gødet muldjord og humusjord på lavtliggende arealer.

Gl. da. 2-rd byg (NGB 15.284) er sådan set en gammel kending hos mig, men ikke i småskala på svær lerjord. Jeg havde fra tidligere år en formodning om, at den ret store ydeevne (15-18 fold), som sorten havde vist tidligere på anden jordbund, ikke kunne holde på mere rå og nybrudt jord. Det kom også til at holde stik – selv uden vandmangel i den våde sommer 2011. Udbyttet reduceredes således til ca. det halve, og man må spørge sig selv, om sorten ikke hen over midten af 1800-tallet med den megen nyopdyrkede jord (overdrevene!) trods begyndende mergling har holdt dette relativt lave udbytte i sammenligning med de mere nøjsomme 6-rd sorter, der kunne klare et par fold mere) Og dog gik udviklingen i løbet af kornsalgsperioden (ca. 1830-1875) i retning af en stadig større anvendelse af 2-rd sorter – trods en senere modning og en større strålængde hos dem. Fornyede forsøg må gøres! Spiringsprøver med henblik på maltfremstilling har vist pæne resultater, der dog peger i retning af, at der må foretages en skrappere sortering af kernerne til malt, så de alle holder min. 2 mm for at opnå en tilstrækkelig ensartet opspiring.

Dänische Inselgerste (landsort 1849, NGB 15.344) havde jeg i år på sandmuldet, men godt gødet jord, og der manglede på intet tidspunkt i vækstperioden vand til den tilstedeværende næring. Sorten har de 2 foregående år (1. og 2. formeringsår) været dyrket på dels lettere, dels sværere lermuld – begge i god gødningskraft, men påvirket af tørkeperioder. I år kom sorten meget fint fra start med en kraftig fremspiring og senere en forbavsende god buskning, der i de fleste tilfælde resulterede i 4-5 aksbærende skud pr. plante. Ved den fortsatte hurtige vækst hen over den våde sommer afstedkom strålængden (o. 80 cm) selvfølgelig nogen lejesæd, som dog ikke blev helt fatal pga. de svære, tykvæggede strå. Aksene kunne således i nogen grad hvile på stråmaterialet uden at få total jordkontakt. Herved kunne spildet – trods de ellers såre vanskelige høstforhold – reduceres en del, men kernekvaliteten blev selvsagt ikke optimal. Det kunne også bemærkes, at omgroning med nye, grønne aks tilfølge selv i det rekordvåde vejr næppe forekom. Her kunne klart konstateres en generel forskel mellem de ældre 6-rd sorter og de 2-rd af samme alder, som alle ved den tidlige lejesæd fremviste op til 50% omgroning og det ved samme jordbunds- og gødningsforhold. Konkluderende må jeg derfor på denne baggrund fastslå, at de 6-rd sorter med deres generelle tidlighed frem for de 2-rd har et betragteligt fortrin. Men det forudsætter en rettidig – gerne lidt tidlig – høst af de 6-rd sorter for at undgå spiring i akset i meget fugtigt vejr, og dette gælder selvsagt især de nøgne sorter. 

Gaffelbyggen (NGB 4576) blev i år prøvet i småskala på god lermuld for at be- eller afkræfte dens dårlige udbytter fra årene forud i mellemskala på både lettere og sværere lermuld. Men resultatet blev uklart i den våde sommer, hvor væksten i forsommeren var absolut, men det videre forløb med aks- og kernesætning (modning abnorm!) bragte intet positivt nyt. Det kunne se ud til, at kombinationen af en velgødet vokseplads og rigelig nedbør ved og efter aksdannelsen forhindrer kernernes naturlige udvikling mht. volumen – altså sandsynligvis omfanget af melindholdet. Disse slappe, runkne og alt for lette kerner kan tilsyneladende heller ikke gå ind i en normal modningsproces (dette sås også i lettere grad på velgødet sandmuld i 2002). Til gengæld er stråstyrken god under næsten alle forhold – også i år kunne dette konstateres.

Sorten står jo som landsort 1849 uden yderligere oplysninger om udbredelse og ydelse. Men de resultater, som jeg samlet set har indhøstet gennem de sidste 9 år på vidt forskellige biotoper bekræfter min antagelse: Gaffelbyg er meget følsom over for forskellige fysiske faktorer fra buskning og frem til modning. Den synes at lykkes bedst – med et udbytte på max. 15 fold – i forholdsvis tørre år på høj og ikke alt for næringsrig jord, og disse omstændigheder passer jo glimrende til en 1800-tals sort uden egentlig forædling. Manglen på oplysninger kunne – som det ses i ikke så få tilfælde – skyldes en tidligt opgivet dyrkning eller en specifik dyrkning kun i f.eks. landets sydøstlige egne med den laveste årsnedbør og højeste middeltemperatur om sommeren.

Vi kommer nu til en anden af nyhederne hos mig i år, nemlig Sekskantet Opret (landsort 1849, NGB 39.324). Sorten er således en ”ægte” 6-rd byg med 6 rækker af udviklede kerner i akset (”normale” gamle 6-rd sorter f.eks. Sort 6-rd har godt nok også 6 rækker kerner, men dog sådan, at de 2 rækker på aksets brede sider kun er rudimentært udviklede til skæl, så akset fremtræder med et kvadratisk/rektangulært tværsnit).

Dyrkningen af sorten hos mig i år fandt sted på stærkt gødet lermuld, så væksten blev overdådig i den våde sommer. Lejesæd forekom da også som ventet – trods ellers tykvæggede strå med et tværsnit på op til 5-6 mm. Både kernesætnigen og kernefylden syntes helt at følge den generelle kraftige udvikling, ligesom stakkene overraskede i både længde og stivhed (efter den megen nedbør kunne kerne og stak let adskilles ved tærskningen. Men i tørre år eller på tør jord må det formodes, at der skal en kraftig kørning til for at adskille kerne og stak). Tidligheden kunne let erkendes trods det våde vejrlig, og under normale vækstforhold generelt må en modning til binderhøst let kunne sættes til 15.-20. juli. Det stadigt tilbagevendende spørgsmål om ydeevnen kan selvfølgelig ikke besvares troværdigt efter 1. opformeringsår og tilmed under ekstreme vejrforhold. Men ved simpel optælling af antal kerner (fuldt udviklede) i akset sammen med antal aksbærende skud ved buskningen kan et forsigtigt bud være 30-50% højere antal kerner totalt end hos de traditionelle 6-rd. 1800-tals sorter f.eks. Støvring og Lynderupgård.

Som sidste prøvede nyhed i småskala havde jeg i år Nøgen 6-rd byg, NGB 3224, landsort 1849 – benævnt Hordeum vulgare, acrostis i Gert Poulsens oversigt fra 2006. Som sort i 2. opformeringsår blev den i 2011 prøvet på god lermuld/havejord med lettere lermuld i 2010. De ekstreme nedbørsforhold bevirkede alt andet lige en rigelig buskning og dermed akssætning. I sammenligning med 6-rd nøgen byg (landsort 1849, NGB 13.416), som jeg har haft i opformering i 10 år, har sorten en større strålængde, men tilsyneladende ikke herved en ringere stråstyrke. Det sås således demonstreret i år; men forholdet gælder selvfølgelig kun ved rimelig tidlig binderhøst – dvs. o. 20. juli i normale år. Kernernes spirevillighed i akset ved fugtigt vejr i modnings- og høstperioden må foreløbig anses for at ligge på linje med NGB 13.416, der næppe har en hviletid efter fuldmodenhed på mere end 8-10 dage i fugtigt vejr. Ved den videre opformering vil der sandsynligvis også kunne kastes lys over spørgsmålet om spirevilligheden har sammenhæng med kernestørrelsen. Hos NGB 13.416 synes dette at være tilfældet, således at de største kerner spirer først – sorten er også nok generelt mere småkernet end NGB 8224. Men i disse vurderinger spiller vækstforholdene overordnet selvfølgelig en afgørende rolle, så erfaringsgrundlaget må være betydeligt større. Ydeevnen hos NGB 8224 kan ikke bedømmes troværdigt endnu; men det kunne efter det foreliggende se ud til, at sorten har et lidt større potentiale til at kunne udnytte en velgødet jord uden katastrofal lejesæd.