Artikel 1

Omhandlende de enkelte arters og sorters reaktioner i 2010

Generelt: Udbyttet er i alle tilfælde udregnet i forhold til markskaladyrkning med ca. 10% nedgang sammenlignet med småskala. Tilbøjeligheden til lejesæd er vurderet ud fra en N-tilfør- sel på max. 30 kg pr. ha og gennemsnitlige vejrforhold. Jordbundsforholdene er i hovedsagen identiske med forholdene, som de er beskrevet i artikel 2. Modningstidspunktet er i alle tilfælde beregnet i forhold til høst i neg med påfølgende vejring og tørring på marken.

Hvede: Als Småhvede: Kraftig vækst med en del lejesæd i de 130 cm lange strå, god og rigelig kerne- sætning med et modningstidspunkt på ca. 10. August. Udregnet udbytte ca. 23 fold af udsæd. Enkorn: Stedvis noget manglende udvikling i væksten pga. ringe tålsomhed over for ukrudt, især Lugtløs Kamille. I øvrigt normal udvikling af kerner og stråstyrke uden synlige angreb af meldug. Modningstidspunkt ca. 12. August med et udregnet udbytte på ca. 12 fold af udsæd. Tystofte Stakket Hvede: Tidlig og kraftig vækst med en del lejesæd allerede fra slutningen af juni. Særdeles god aks- og kerneudvikling og udpræget tålsomhed over for frøukrudt. Ikke ob- serveret nogen udbyttereducerende skadevoldere inkl. meldug og rust. Modningstidspunkt ca. 10. August med beregnet udbytte på 23 fold. Kompakt-/Dværghvede: Noget sen opstart af væksten i forsommeren – i dette tilfælde sandsyn- ligvis pga. dårlig jordstruktur. Ellers normal strå- og kerneudvikling med god tålsomhed over for ukrudt og stråstyrke over normalen. Modenhed ca. 8. August med et beregnet udbytte på 21 fold. Landhvede (Triticum turgidum): Tidlig og rigelig vækst med en del lejesæd fra midten af juni. Særdeles god kerneudvikling og tålsomhed over for ukrudt samt rust og meldug. Modenhed ca. 10. August med beregnet udbytte på 23 fold. Blå Emmer/Stor Emmer: Ret tidlig og kraftig vækst uden lejesæd af betydning. Særdeles god udvikling af aks og påfølgende kernesætning. Ingen synlig virkning fra skadevoldere og/eller ukrudt. Modningstidspunkt ca. 15. August med et udbytte på ca. 23 fold. Starke-hvede: Denne gammelkendte sort groede godt til i løbet af maj; men stråstyrken holdt ikke. Normal/god kernesætning. Nogen forekomst af meldug samt nedsat tålsomhed over for ukrudt. Modenhed o. 10. August med et beregnet udbytte på max. 18 fold – nedsat pga. leje- sæd.


Rug

Tjelerug: Særdeles god opvækst med rigelig kernesætning og moderat/god stråstyrke. Ingen synlige angreb af skadevoldere inkl. meldrøjer, god ukrudtsresistens. Høstmoden ca. 8. August med et beregnet udbytte på 24 fold ved normalt vejrlig. Midsommerrug: Tidlig og kraftig vækst med nogen lejesæd allerede fra sidst i juni pga. de lange strå (op til 200 cm). Fyldig og regelmæssig kernesætning uden angreb af skadevoldere, men nedsat tålsomhed over for f.eks. Kamille. Høstmoden til neg o. 5. August med et udbytte på ca. 21 fold.

Gammel dansk Landrug: Ret kraftig, men lidt sen vækst med normal tendens til lejesæd (30% helt bøjede strå). Udvikling af kerner og aks lidt varierende (bestøvning?). Skadevoldere, mel- drøjer og ukrudt syntes uden egentlig betydning. Høstmoden til neg ca. 5. August med et for- ventet udbytte på 21 fold.


Byg

Dänische Inselgerste: Kraftig og tidlig tilvækst, grænsende til tidlig lejesæd med fin aksdan- nelse og fuld kernesætning. Gennemsnitlig tålsomhed over for ukrudt, mindre over for meldug. Høstmoden ca. 1. August med udbytte på ca. 18 fold. Inka-byg: Trods god tilvækst tendens til svage strå, dvs. lejesæd i mindst moderat grad. Ret kraftigt angreb af meldug blev observeret i juni; men det syntes dog ikke at begrænse udbyttet. Modenhed o. 5. August. Det beregnede udbytte vil ligge på o. 21 fold.

Gammel dansk 2-radet byg III: Gennemsnitlig vækst både i strå, blade og aks (inkl. kerner). Der blev observeret ret stærke angreb af meldug og rust, dog uden nogen mærkbar nedgang i udbyttet. Bindermodent ca. 5. August med et udbytte på o. 22 fold. 2-rd. byg KVL 178: Kraftig vækst med tidlig og udvikling af aks og rigelig kernesætning. Noget svage strå med middelgod resistens mod rust og meldug. Modenhed sandsynligvis 1. August eller tidligere (kun 2 observationsår). Forventet udbytte ca. 21 fold.

KVL 42: Kraftig udvikling af strå og blade med nogen tendens til lejesæd. God kerneudvikling trods middelsvære angreb af rust og meldug. Ringe tålsomhed over for højtvoksende ukrudt. Modenhed o. 1. August med et sandsynligt udbytte på ca. 21 fold. KVL 191: Moderat vækst med fin aks- og kerneudvikling med ringe tendens til lejesæd. God resistens mod rust og meldug, mindre mod ukrudt, f.eks. Hvidmelet Gåsefod. Tidligt modnings- tidspunkt, o. 28. juli med et beregnet udbytte på 21 fold.

KVL 212: Kraftig vækst med nogen tendens til lejesæd. God udvikling af aks med rigelig ker- nesætning. Ringe modtagelighed over for rust og meldug – især ved tidlig modning. O. 25. Juli. Beregnet udbytte 24 fold. Gaffelbyg: Middel vækst uden tilbøjelighed til lejesæd af betydning. Udvikling af aks og kerner middel eller derunder. Rust og angreb af meldug forekom og syntes at reducere udbyttet med 10-15%. Tidlig modenhed o. 30. juli med et udbytte på ca. 19 fold.

Gammel dansk 2-rd. II: Vækstenergi over normal og stråstyrke med nogen tilbøjelighed til lejesæd. Nogen modtagelighed over for rust, men tilsyneladende ikke meldug. Aks og kerneud- vikling ensartet og rigelig med modenhed o. 1. August og et udbytte på 21 fold. Sort 6-rd byg: Dyrket i markskala (se artikel). Middel til kraftig vegetativ vækst med god ker- nesætning. Ringe modtagelighed for rust og meldug med modningstidspunkt ca. 30. Juli og et udbytte på o. 22 fold.

Binderbyg (markskala): Middel til kraftig opvækst med særdeles positiv kernesætning og aks- udvikling. Kun ringe tendens til lejesæd og ubetydelige angreb af meldug og rust. Modenhed synes at koncentrere sig om ca. 8. August med et beregnet udbytte på 23 fold. Nøgen 6-rd. byg (markskala): Kraftig fremspiring og opvækst med god stråstyrke og resistens over for rust og meldug. Kerne- og aksudvikling stedvis noget uensartet (bestøvning?). Skade- voldere og ukrudtspåvirkning ringe. Tidligt moden til høst i neg o. 25. Juli med et udbytte på ca. 19 fold.

Tystofte Korsbyg: Kraftigt spirende sort med næsten aggressiv opvækst. Relativt lange og stive strå med ringe tilbøjelighed til lejesæd. Udvikling af aks og kerner over middel. Moden til høst i neg o. 5. August med et anslået udbytte på 16 fold. Karlsbyg: Middel i fremspiring og opvækst med ringe tilbøjelighed til lejesæd. Regelmæssig og god udvikling af aks og kerner uden synlige angreb af skadevoldere. Dato for modenhed sandsynligvis 1. August ved normale vejrforhold med et udbytte på ca. 22 fold.

6-rd byg Doré: Meget tidlig og kraftig, vegetativ vækst uden megen tilbøjelighed til lejesæd. Kun ubetydelige angreb af rust, men stærkere af meldug; dog uden synlig nedgang i udbyttet. Kerne- og aksudvikling noget svingende med generelt små kerner. Meget tidlig moden under normale forhold o. 18. Juli. Med et udbytte på ca. 22 fold.

2-rd byg Støvring: Middelgod fremspiring og tilvækst med fin aks- og kerneudvikling på ret stive strå. Forbavsende tålsomhed over for ukrudt samt rust og meldug. Middeltidlig modning o. 1. August med et anslået udbytte på 23 fold. Sort 2-rd byg (Sodbyg): Tidligt spirende sort med middel væksthastighed. Ret stivstrået og med god resistens over for rust, mindre mod meldug. Aks- og kerneudvikling i dette tilfælde lidt uens (tørke?). Middeltidlig modning o. 5. August med et udbytte på ca. 22 fold.

Amagerbyg: Tidligt og kraftigt spirende med god tilvækst på ret stive strå, tidlig og rigelig ud- vikling af aks og kerner (disse generelt små – i dette tilfælde ikke pga. tørke), god resistens mod rust og meldug samt middel tålsomhed mod Kamille. Tidlig modenhed o. 30. Juli med beregnet udbytte på 23 fold.

Gammel dansk 2-rd byg I (markskala): Middeltidlig spiring og behersket opvækst indtil busk- ning. Derefter (ikke ekstra gødning) god og rigelig vækst samt kerne- og akssætning på ret stive strå uden tendens til lejesæd. Der observeredes ubetydelige angreb af rust og meldug. Høstmo- den o. 5. August med et beregnet udbytte på 23 fold.

2-rd byg Langeland: Ret tidligt fremspirende med god vækstenergi. Tidlig aks- og kernesæt- ning efter buskning (god kernefylde) og ringe tendens til lejesæd. Nogen modtagelighed for meldug og rust og mindre tålsomhed over for ukrudt – især Kamille. Modningstidspunkt o. 8. august ved et udbytte på 23 fold.

6-rd byg Lynderupgård: Tidlig og kraftig fremspiring med efterfølgende middel udvikling af aks og kerner på ret stive strå uden synlige tegn på angreb af rust og meldug. Tidlig modning ca. 25. Juli med et udbytte på ca. 22 fold. 2-rd byg Prentice: Behersket spiringsenergi, men ellers god/meget god opvækst på ret bløde strå (o. 30% lejesæd). Rigelig aks- og kerneudvikling med fyldige kerner. Middel resistens over for rust og meldug. Modningstidspunkt ca. 6. August med et udbytte på op til 24 fold.

2-rd byg Guldbyg: Middeltidlig fremspiring med påfølgende god opvækst, men sen udvikling af aks og kerner på ret bløde strå (25-30% lejesæd). Nogen modtagelighed for rust og især mel- dug – her dog uden mærkbar ydelsesnedgang. Modning ca. 8. August med et udbytte på op til 23 fold.

2-rd byg Carlsberg I: Lidt sen spirende, men kraftigt voksende sort med ret lange og noget bløde strå (max. 25 kg N/ha). Aks- og kerneudvikling rigelig med modning ca. 5. August. An- greb af meldug ret udbredt især i fugtige år, men ubetydelige angreb af rust. Anslået udbytte ca. 22 fold.


Havre

Nøgen havre: Svagt voksende sort indtil topsætning; da ret kraftig udvikling af småaks og kerner. En del tilbøjelighed til lejesæd (meget tynde strå) med moderate angreb af meldug og rust. Høstmoden ca. 10. August med et beregnet udbytte på ca. 15 fold i vægt (kerner meget smalle).

Sort havre fra Sønderjylland: Hurtigt og ret kraftigt spirende sort med fortsat god tilvækst - kun sporadiske angreb af meldug. God tålsomhed over for frøukrudt som Gåsefod og Kamille samt Kvik. Lidt uensartet modning o. 8. August med udbytte på ca. 21 fold. Hedehavre: Noget svagtspirende, men med god vækstenergi ved længdevækstens begyndelse efterfulgt af pæn topudvikling og kernesætning (kerner tynde med stor skalprocent under nor- male vækstforhold – ikke tørketegn!). God tålsomhed over for ukrudt, men ret modtagelig over for meldug og med tendens til lejesæd selv ved moderate N-mængder. Nøjsom og tørketålende. Høstmoden o. 8. August med et udbytte på 18-20 fold.

Havre fra Støvring: Hurtigt fremspirende med god vækstenergi og pæn stråstyrke. Top- og kerneudvikling middel eller derover uden synlige tegn på angreb af meldug. God tålsomhed i forhold til ukrudt med undtagelse af Skræppe. Modenhed ca. 10. August med et udbytte på ca. 21 fold.

Sort havre fra Nielsen og Smith: God spire- og vækstenergi med rigelig top- og kerneudvikling på ret stive strå (strålængde under 1 m). Udpræget tålsomhed over for ukrudt og god resistens mod meldug og tørkeskader. Ret tidlig modenhed ca. 1. August med et udbytte på ca. 23 fold. Sort havre, Brunnea: Noget svagt spirende, men senere fra længdevækstens begyndelse kraftigt og højt voksende med rigeligt udviklede toppe og kerner (disse smalle og tykskallede selv un- der normale vækstforhold). God stråstyrke og resistens mod meldug samt frøukrudt – herunder også Kamille. Lidt sent modnende, ca. 8. August med et udbytte på 22-23 fold.

Sejrhavre: Noget langsom spiring og opvækst indtil 4. – 5. uge, derefter stærk udvikling af blade, toppe og kerner på de noget bløde strå (lejesæd o. 30%). Lette angreb af meldug og rust – dog den synlig udbyttenedgang. Modenhed først ca. 10. August med et udbytte på ca. 20 fold.

Gammel dansk Landhavre: Hurtigt spirende og kraftigt voksende i hele forløbet uden ekstra tilførsel af N. Rigelig udvikling af top og kerne på ret stive strå trods længden (op til o. 120 cm). Kun ubetydelig forekomst af meldug og god tålsomhed over for almindelig markukrudt så som Gåsefod, Ager Sennep og Kamille. Modenhed ca. 8. August med et beregnet udbytte på 19-20 fold.

Pur-Havre:En noget svag fremspiring og opvækst under normale forhold, men overraskende gunstig udvikling af top og kerne inden modning ca. 10. August. Svage angreb af meldug samt væksthæmmende forekomst af Kvik og Ager Sennep (20%). Først ved kraftigere ukrudtsbe- stand mærkbar udbyttenedgang. Meget lidt N-tålende (vel kun o. 20 kg pr. ha, hvis udbyttet skal holdes på 16-17 fold).

Klock-havre: Kraftigt spirende sort med en hurtig og overbevisende vækst til imponerende og ret stive strå på op til 130 cm. Veludviklet top med store kerner. Udpræget tålsomhed over for ukrudt og nærmest afvisende over for meldug ved beskeden N-tilførsel. Lidt sen modenhed o. 10. August med et udbytte på o. 21 fold.

Stålhavre: Vækstenergi og tilvækst/udvikling må betegnes som middel ved gennemsnitlige vejr- og jordbundsforhold. Pænt udviklet top med ret smalle kerner; noget manglende stråstyrke med lejesæd på op til 50%. Angreb af meldug observeret i flere tilfælde, dog uden synlig nedgang i udbyttet på ca. 20 fold ved modenhed o. 8. August.

Stormogul: En tidligt spirende og hurtigt voksende sort med rigelig udvikling af top og tynd- skallede kerner. Langstrået med noget manglende stråstyrke især ved N-tilførsel på over 25 kg/ha. Der er observeret lettere angreb af rust og meldug, dog uden synlig indflydelse på vækst og udbytte. Sorten synes ret tålsom over for Kvik. Tidlig modenhed o. 1. August ved et udbytte på ca. 20 fold.

3-kornet Gul: Middeltidlig spiring med hurtig opvækst til god udvikling af top og kerner på ret stive strå. Småaks med forholdsvis små og tyndskallede kerner. God tålsomhed mht. ukrudt (også Gåsefod og Ager Sennep). Sporadiske angreb af meldug er observeret og ligeledes nogen tilbøjelighed til modtagelighed over for rust. Tidlig modenhed o. 31. Juli med et udbytte på 18- 19 fold.

Opus II: Noget langsom fremspiring og opvækst af de forholdsvis tynde og ret bløde strå (N- tilførsel max. 25 kg/ha). Top og småaks/kerner veludviklede med en lidt sen modning ca. 12. August (afhængighed af lokale vækst- og vejrforhold endnu ikke vurderet). Nogen modtagelig- hed over for rust og især meldug med en begrænset udbyttenedgang. Ringe tålsomhed over for Kvik og Kamille, men med et beregnet udbytte på ca. 18-20 fold under normale vilkår.

Børge Jensen December 2010


Artikel 2

Omhandlende følgende sorter: Gammel dansk 2-rd byg NGB 4613, Nøgen 6-rd byg NGB 13416, Sort 6-rd byg NGB 8785, og Binderbyg NGB 9440.

Indledningsvis kan jeg oplyse, at jeg har haft de 4 ovennævnte sorter i opformering siden 2000, da de blev leveret af NGB til dyrkning og forevisning på Museumsmarken. I årene indtil 2006 var der udelukkende tale om ren småskaladyrkning, og der var også kun tale om dyrkning til undervisnings- og demonstrationsbrug, men ingen egentlig konsumforsøg inden sæsonen 2006- 07. Fra 2008 har der været tale om stigende dyrkning i begyndende markskala, således at erfa- ringsgrundlaget nu forekommer mig at give et nogenlunde udtømmende bedømmelsesgrund- lag. Hver sort vil her blive behandlet særskilt i artikelform, hvoraf visse dele kan genfindes i årsrapporten og det hele på min hjemmeside HYPERLINK ”http://www.overgaardlangsted. dk” www.overgaardlangsted.dk.

Forudskikkes skal det også, at alle sorterne er dyrket på min egen jord, indsat i mit normale sædskifte – altså på realistiske betingelser og helt inden for miljøvenlig drift. Da jeg af hensyn til foderproduktion til mine dyr ikke kan udtage mere end ca. 0,75 ha til markskaladyrkning og ca. 0,25 ha til småskaladyrkning, har det været nødvendigt at foretage gentagne sammen- lignende prøver af markjorden for at få så ensartede vækstforhold som muligt – især mht. pH- værdierne. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at anstrengelserne har båret frugt. Fælles for de 4 sorter var i år den ringe forskel på såtidspunktet (alle sået inden for en uge), såning med alm. radsåmaskine i bekvem, efterårspløjet jord med staldgødet vårhvede med rajgræsudlæg som forfrugt og endelig høst, vejring og indtagning i tørt vejr inden for 12 dage. Udsædsmæng- den har i gennemsnit været, hvad der svarer til 190-220 kg pr. ha, da der jo er tale om ikke triør sorteret korn.


Gammel dansk 2-rd byg (landsort 1850):

Såtidspunktet var 8. April i tør, lettere lermuld (først nævneværdig nedbør efter 15 dage). Trods høj muldprocent bevirkede de tørre forhold en ret langsom og stedvis noget uens fremspiring. Buskningen rådede i nogen grad bod på dette; men antallet af fuldt aksbærende strå blev al- ligevel 10-20 % for lavt. Et lidt senere såtidspunkt ville nok under disse forhold have været at foretrække. De høje kali- og fosfortal i den staldgødede jord (ca. 100 tons pr. ha hvert andet år) sammen med det relativt lave N-tal (ca. 25 kg pr. ha) lod sorten vokse godt til med en højde på 80-90 cm uden lejesæd trods vind- og nedbørseksponerede vækstforhold. Buskningen forløb tilfredsstillende med i gennemsnit 4 aksbærende skud pr. spirende kerne (gennemsnit af 50 planter), variationen af antal af kerner i akset lå ved samme antal prøver mellem 19 og 37. Ukrudtsbestanden voldte ingen problemer, idet arealet er frit for eksempelvis Kvik, Agertid- sel, Skræppe og Agersvinemælk. Af frøukrudt med en ringe eller ingen egentlig opvækst kan nævnes Hvidmelet Gåsefod, Rød Arve, Fuglegræs, Snerlepileurt, Lugtløs Kamille, Storkronet Ærenpris, Enårig Rapgræs og Ager-Sennep. Svage angreb af meldug i slutningen af juni fik ingen mærkbar effekt, da vejret i første del af juli begunstigede væksten i kornet med sol og varme. Af de to typiske skadevoldere rust og stinkbrand var kun den førstnævnte synlig i ringe omfang – og det til trods for at der nu er tale om 9. udsæd af ubejset såkorn af denne sort. Hjulpet godt på vej af det stabile julivejr var kerneudviklingen helt til ende allerede o. 15. Juli, således at modenhed til høst i neg var indtrådt ca. 10 dage senere, da høsten fandt sted med opsætning i hobe dagen efter. Eftermodning og vejring var således tilendebragt allerede o. 5. August, da hverken Kvik eller andet ukrudt kunne tilføre negene fugt.

Efterfølgende har tærskningen indendørs vist sig let med et udbytte på 22-24 fold af udsæden. Både kerne- og halmkvaliteten må betegnes som optimal. Kernerne er fuldvægtige, ensartede og uden synlig indskrumpning, helt befriet for stak og med en let gylden, hvidgul farve. Halmen frembyder et appetitligt og godt foder. Hvorvidt farven kan overføres sammen med smagsstof- ferne i kerneskallen (inderavnen) og videre igen til malt og øl må komme an på en prøve. De stabile vejrforhold under vejring og tørring har som bekendt i andre sammenhænge (hø, ensi- lage etc.) en afgørende virkning på fastholdelsen af smag/duft. Brygget hos Bøgedal af høsten fra 2009 fik en nogenlunde neutral smag og ligeså farve. Malten var sammensat af Gammel dansk 2-rd og Nøgen 6-rd i forholdet 2-1. Et tidligere bryg på Gammel dansk 2-rd alene gav et nærmest pilsneragtigt resultat, som ikke syntes egnet til videreudvikling. Vejret var i 2009 ret ugunstigt i høstperioden, hvorimod den længere tørre periode i 2010 indtil 12.8. gav mulighed for en større konservering af smagsstoffer i kernematerialet, end tilfældet var året før.


Nøgen 6-rd byg (landsort 1850):

Denne sort fik nok – selvfølgelig utilsigtet – den dårligste vokseplads i det afsatte areal til markdyrkningen. Der var dels tale om en ”ende-del” af det rektangulære areal med forager ud til offentlig vej, dels om en lidt mere lerpræget (råjord) del, hvor jorden yderligere skulle bære mange vendinger i forageren. Disse forhold resulterede i en noget hæmmet opvækst med en til- svarende katastrofal invasion af Lugtløs Kamille på den pågældende del af arealet, så det totale udbytte i kerne blev reduceret med ca. 25%. Såtidspunktet var ellers 12. April i stabilt og tørt vejr, men fremspiringen blev grundet den mere ubekvemme jord yderligere forsinket eller sted- vis ligefrem udeblivende i den lerprægede jord. Konkluderende kan jeg altså fastslå, at sorten – som jeg har set før – kræver en optimal og godt forberedt jordstruktur for at lykkes, især ved opvækst af større ukrudtsmængder. Sorten er således også meget følsom over for køreskader i jordstrukturen – også længe efter fremspiring. Vi ser altså her, at dyrkningen reelt skulle foregå med heste som trækkraft! Den ellers hurtige vækst og udvikling efter en normalt lige så hurtig fremspiring (total vækst og modningstid kun ca. 13 uger) viste ellers andre steder på arealet med al ønskelig tydelighed sortens ukrudtstålsomhed under normale vækstforhold. De tidligere nævnte ukrudtsarter inklusive Agersvinemælk fik således ingen mærkbar eller synlig indvirk- ning, hvor jordstrukturen var i orden.

Det kan diskuteres, om udsædsmængden med fordel kunne have været 10-15% højere uden at hæmme buskningen, der her typisk gav 4-5 aksbærende skud pr. plante. En beskeden mertilfør- sel af N på eksempelvis 5-10 kg kunne måske have haft en positiv indflydelse i dette tilfælde, men samtidig have øget risikoen for begyndende lejesæd i tilfælde af ugunstigt vejrlig. Lejesæd forekom da heller ikke overhovedet på arealet. Aks- og kerneudviklingen frembød heller ingen vanskeligheder, så den tidlige modning til høst i neg ca. 18. Juli skred ensartet frem. Det skal understreges, at der normalt ved dette høsttidspunkt vil være en del kerner – typisk 10-15% - der ikke slipper inderavnen (”skallen” om kernen) ved tærskning og kørning. Dette forhold gi- ver selvfølgelig en smule mere affald ved grynfremstilling, men sammenholdt med en optimal kernekvalitet og smag i produktet ved den rettidige høst må dette anses for underordnet. Værst vil en forsinkelse af høsttidspunktet være, når den fører til spiring i aksene stående på roden i ugunstigt vejr (jeg har observeret dette 2 gange i løbet af den 10-årige opformerings- periode, og dette forhold vil være af afgørende betydning ved en sen høst med mejetærsker). Modningen forløb i år hurtigt i det stabile vejr sidst i juli; men enkelte spredte tilfælde på area- let af tvangsmodning med lidt mindre kernefylde kan ikke helt udelukkes. Vejringen i neg var tilendebragt i løbet af 5-6 dage, så indtagningen kunne iværksættes allerede før 1. August. Det har efterfølgende vist sig særdeles let at tærske og rense kornet, ligesom kerne- og aksspildet på marken (afknækkede aks/afblæste kerner) har været minimalt på o. 1-2% - igen grundet det tidlige/rigtige høsttidspunkt.

Min vurdering af denne og den foregående sorts egnethed til miljøvenlig drift må falde ud med den største fordel til nøgen 6-rd byg taget over alle kriterier (fremspiring, buskning, aks- og kerneudvikling, ukrudtstålsomhed, stråstyrke, nøjsomhed mht. N og endelig udbytte af udsæd – meget små kerner). Som nævnt ligger der et svagt punkt i manglende tålsomhed overfor ska- delig færdsel i marken samt – måske ikke overraskende – ret stor påvirkelighed af lave Kt og Ft. Med andre ord: giv sorten et ”gammeldags” muldpræget voksested med rigelig tilgængelig organisk gødning, så kan de fleste andre vækstregulerende faktorer tilpasses inden for ret vide rammer med et tilfredsstillende resultat.


Sort 6-rd byg (Landsort 1850):

Denne sort havde blandt de 4 markskala-sorter hos mig noget nær optimal vækst og udvikling. Dens tildelte areal i marken hører nok til den mest muldprægede del med en svag sydvendt hældning. Såtidspunktet var 10. April i hel bekvem jord, der senere i forløbet kun blev berørt meget lidt af traktorfærdsel (ved tromling og stensamling). Udsædsmængden var her den lave- ste blandt de 4 sorter i marken. Der var sågods nok; men for endnu en gang at få bekræftet sor- tens forbavsende buskningsevne blev der lagt udsæd svarende til 175-185 kg pr. ha af ensartede kerner i størrelsen 2,0-2,5 mm. Tiltaget kom da også til at svare regning, idet det gennemsnitlige antal aksbærende strå pr. plante ud af 50 optalte kom til gennemsnitligt at ligge på 6, uden at det havde indflydelse på stråstyrken – det hele selvfølgelig ved den lave N-tilførsel på o. 30 kg, som er gennemsnit for hele markskala-arealet. Men hvordan så med ukrudtsbestanden og –tålsomheden. Ja, her kom der ingen ubehagelige overraskelser. Den kraftige buskning sørgede for at lukke af for opvæksten af de på stedet almindelige ukrudtsarter (arealet er frit for Kvik, Agertidsel, Butbladet Skræppe og Gråbynke). Kun en lille plet på ca. 10 m2 i forbindelse med et dræn gav grobund for opvækst af lidt Ager-Svinemælk.

Udviklingen af afgrøden inkl. aks- og kernesætning forløb uden synlige tegn på angreb af rust og meldug på i alt 50 undersøgte planter. De udeblevne angreb af meldug kan i denne situation have en nær sammenhæng med vejrlig og voksested. I dette tilfælde forekom ingen fugtig-var- me perioder af betydning, og arealet er sol- og vindeksponeret med veldrænet jordbund uden ensidigt eller manglende sædskifte. Alt i alt atter et bevis på den afgørende betydning, som de helt grundlæggende, ”simple” faktorer har for plantedyrkningen. De gamle sorter viser os såle- des gang på gang deres egnethed til den miljøvenlige drift, men vel at mærke på de naturgivne præmisser.

Modningen til høst i neg var stort set slut 30 juli med omtrent 90% af alle kerner jævnt sorte (gennemsnit af 5 år) og afgrøden klar til indtagning efter de kun 5 dages vejring i optimalt vejr. Ud fra tidligere års erfaringer har jeg beregnet, at afknækningen af aks efter modenhed i gen- nemsnitligt vejr 3-dobles i løbet af de første 10 dage, så det samlede spild let vil kunne nå op på 20-25%. Det er med andre ord meget risikabelt og fejlagtigt at udskyde høsten, til alle kerner er ens sortfarvede. Selv ved tidlig høst i neg forbliver aksene meget skøre, så rentærskningen er meget let, ligesom kørningen fjerner alle stakdele effektivt.

I den forløbne vækstsæson har variationen i kernestørrelse hos den her omtalte bygsort gen- nemgående været større end gennemsnittet. Tørkeskader eller andre spontane påvirkninger har ellers ikke været observeret, så en årsag kunne være den (forholdsvis) kraftige buskning, som uundgåeligt vil give en vis procentdel svagt udviklede aks med tilsvarende små kerner. Det ak- tuelle udbytte af sorten i kerne har jeg vurderet til ca. 22 fold af udsæden (der er her tale om 1. og 2. sortering fra tærskeværk med vægtsorterer, således at de helt små kerner i 3. sortering ikke regnes med). Som ved de andre beskrevne markskala-sorter bliver der her også frataget min. 50 kg godt renset og sorteret sågods, inden partiet går til konsumforsøg/produktion.


Binderbyg (DK 1913):

Denne ”nyere” sort havde jeg som 4. Sort i markskaladyrkning med et areal, der var o. 20% større end tilfældet var hos de øvrige 3 grundet et stort behov for at få maksimal erfaring netop vedr. Binderbyg. Habituelt ligger den nær op ad Gammel dansk 2-rd byg, men har dog alligevel individuelle træk, som er værd at notere sig.

Voksestedet for sorten blev i dette tilfælde den højeste (40 m) og dermed også tørreste del af det samlede areal til markskaladyrkning. Boniteten, gødningstilstanden og jordstrukturen inkl. færdselsbelastning lå meget nær tilstanden i de øvrige parceller sammen med såtidspunktet i første halvdel af april. Udsædsmængden kom til at ligge meget nær de 100 kg pr. ha med en noget varieret kernestørrelse. Og dog blev vækst og udvikling noget anderledes end beregnet. Fremspiringen syntes noget langsom og svag i begyndelsen, men efter den første måned var planteantallet rigeligt, nemlig 400-450 planter pr. m2 (gennemsnit af 3 målesteder). Hermed var der garanteret en så tæt plantebestand efter buskningen, at opvæksten af ukrudt blev meget minimal. Ulempen viste sig, men heldigvis i meget begrænset omfang i form af ca. 10% lettere lejesæd. Det kunne have været meget værre – især ved ugunstigt vejrlig; men jeg havde tilsyne- ladende undervurderet arealets gødningstilstand i forhold til denne ret langstråede (o. 85 cm) og tilsvarende blødstråede sort. Aks- og kerneudviklingen blev da også tilsvarende næsten optimal med et højt (o. 70% målt i rentærsket korn) antal fuldvægtigt kerner ( 2,0-2,5 mm) og op til 32 normalkerner i akset. Men i sidste ende var og blev det et lotterispil, hvor en udsættelse af høst- tidspunktet på blot en uge kunne have haft katastrofale følger, især ved større nedbørsmængder. I fold af udsæden tør jeg sætte udbyttet til ca. 24.

Rust og brand lod sig kun se i meget minimalt omfang, mens meldug i begyndelsen af juni gav mig en hel del bange anelser. Ved fortsat varmt og fugtigt vejr kunne situationen have udviklet sig dramatisk (det gjorde den for øvrigt ved 2 sorter i andetårs-formering, nemlig Inka byg og Dänische Inselgerste, der hver især kun var udsået med ca. 150 gram. Her kom kun godt og vel udsæden igen!). Binderbyggen havde som ventet en lidt længere modningsperiode end Gammel dansk 2-rd, men blev dog vejret og indkørt inden 12. August, da et vejrskifte satte ind. Spildet ved høst af de små lejesæds-partier har jeg skønsmæssigt vurderet til ca. 5% i form af tabte/af- klippede aks; men til gengæld har tærskespildet kunnet holdes under ca. 2% grundet den ens- artede, godt vejrede og tærskbare afgrøde. Enkelte tilfælde af knækkede og afskallede kerner i renvaren må tilskrives den effektive kørning af de meget tørre og dermed noget skøre kerner. Spørgsmålet bliver så: Er kerneskørheden her et særkende for sorten, eller er den betinget af vækst- og vejrligsvilkår? Hos sammenlignelige sorter som f.eks. Guldbyg har jeg konstateret de samme symptomer.

Afprøvningen til konsum vil i første omgang ske hos Bryggeriet Bøgedal, hvor sorten skal an- vendes til malt både i renbestand og i blanding med f.eks. Nøgen 6-rd Byg. Som en ekstra ge- vinst for mig som kvægbruger kan jeg glæde mig over, at dyrene særdeles gerne æder halmen. Konkluderende må jeg fastslå, at sorten kun i mindre omfang egner sig til dyrkning på nutidens præmisser mht. gødskning, høst etc.; men det skal jo ikke forringe dens øvrige fortrin!

                                                                                                                            Januar 2011 Børge Jensen