Projektrapport 1.7.2009 – 31.12.2011 for demonstrationsprojektet ”Korn på Fyn”, J.nr. 3680-09-026


Indledningsvis skal jeg fastslå, at jeg overordnet følger den opstillede disposition i anmodningen om rapporten; men for at undgå overlapninger og for at kunne uddybe bestemte forhold vil jeg tillade mig at foretage visse ændringer i saglighedens interesse (jævnfør i øvrigt de indsendte artikler vedrørende 2010).


1. Projektets forløb og aktiviteterne i forbindelse hermed. Planer og resultater – afvigelser

Et så personligt engagerende projekt kan oprigtigt talt være svært at beskrive helt objektivt. Men da jeg begyndte den her omhandlede projektperiode i 2009, stod jeg – som man vil vide – langt inde i en opformerings- og afprøvningsproces, dels relateret til projektperioden 2006-09, dels til min selvstartede opformering (Museumsmarken og Højrupgyden 11), der indledtes i 2000. Derfor var mine planer i begyndelsen af 2009 (med forventet projektstart 1.4.) sådan set uændrede i forhold til årene forud, nemlig fuld fart på opformering og formidling med 4-6 nye sorter pr. år fra NGB. Det trak desværre som bekendt ud med at få tilsagnet hjem, så jeg følte mig fristet til at ændre planer, men gjorde det ikke – heldigvis! Ud over de nye sorter fra NGB var det helt afgørende nye moment den planlagte markskaladyrkning af i alt 4 sorter på i alt ca. 1 ha. Små- og mellemskaladyrkningen blev gennemført efter samme mønster som tidligere, blot med en generel stigning i det samlede areal på 100-150% hen over projektperioden og en stigning i antallet af arter og sorter fra o. 40 – 0. 55. Der har altså svarende til planerne været en markant forøgelse af den praktiske udførelse af projektaktiviteterne og dermed også af hele indsamlingen af erfaringer og viden om det involverede plantemateriale. Især det øgede areal i mellemskaladyrkning (20-25 arter og sorter hen over perioden) gav kendeligt forbedrede vilkår for formidlingen, men også et mærkbart stigende arbejdspres, især fra 2010. For at tilgodese mine planer for afprøvning af de enkelte sorter og deres egnethed/anvendelighed fastholdt jeg paralleldyrkning af o. 20 sorter i perioden for på samme år at kunne få erfaringer fra f.eks. 2 jordbundstyper/gødningsniveauer. Metoden gav/giver bonus og er sliddet værd, og som en ”sidegevinst” har jeg derigennem kunnet ”udstationere” o. 15 sorter hos flere af mine ”lærlinge” (se navneliste!). Formidlingen har også derved fået et bredere spektrum, som fremmer netværksdannelsen, der har været et vigtigt supplement til de øvrige ”almindelige” formidlingsaktiviteter over perioden (rundvisninger, personlige henvendelser, reaktioner på hjemmesiden og indslag i aviser/blade og TV).

Jeg må ærligt tilstå, at aktiviteterne og deres virkning ikke altid har artet sig helt efter planer, jeg måtte have haft; men afvigelserne har været af en overvejende positiv karakter. Planer kan være gode nok; men spontanitet affødt af de faktiske, opståede forhold er mange gange at foretrække. Dette gjaldt f.eks. udpræget de  2 bragte TV-udsendelser i 2010 (TV2 Fyn ”Ugens Høst” og Middelfart Lokal TV ”Overgaard”), som helt uden for forudfattede planer gav et godt resultat i form af personlige henvendelser og anmodning om ekstra rundvisninger.

To helt specielle ”afvigelser” i 2011 flyttede grænser på en helt uventet måde. Den ene bestod i et besøg hos mig i slutningen af maj af en gruppe brygmestre og direktører fra Bayern og Østrig alt sammen arrangeret af Danske Ølentusiaster. Gruppen besøgte også en del mindre bryggerier bl.a. også ”mit” bryggeri Bøgedal, og deltagerne var uhyre begejstrede for at se ”den ægte vare” i marken sammen med mine høst- og tærskeredskaber/maskiner, som var ”gamle nyheder” for de fleste. Besøget blev fulgt tæt af både fotograf og journalist og kastede god omtale af sig og – heller ikke at foragte – en hel del lækre smagsprøver!

Den anden ”afvigelse”, om man så kan sige, var den våde sommer, som gav mange skuffelser, tab og besværligheder; men den skal med her, da konsekvenserne blev omfattende, især for markskaladyrkningen (om de enkelte sorters reaktioner se de udarbejdede artikler!). For det første betød de ekstreme nedbørsmængder et katastrofalt fald i udbyttet (mindst 60%), så de planlagte mængder til konsumafprøvning og opformering er helt manglende. Altså en ny strategi må til! Og den ændrede planlægning inddrager derfor 4 andre sorter i begyndende markskala 1 år  tidligere end beregnet med ca. 0,25 ha til hver. Det drejer sig således om Amagerbyg, Karlsbyg NGB 6273, Støvringbyg NGB 4641, og Langelandsbyg NGB 8802. Tabet i udbytte må selvfølgelig begrædes, men samtidig vil jeg prise mig lykkelig over at have fået den (negative!) viden om sorterne, som 2011 bragte. Kun med den in mente kan man udtale sig overbevisende om, hvor galt det kan gå!


2. Demonstrationsaktiviteterne m.m.

Vi kommer her til et af de punkter, som egentlig går næsten helt af sig selv – især efter at mit netværk både via hjemmesiden og medieomtalen er blevet meget styrket i perioden. Lad det også være sagt med det samme: De spontane henvendelser til mig bærer en meget stor del af formidlingen, især nok fordi jeg er livslangt hjemmehørende på enen (Køng, Glamsbjerg, Hårby og Tommerup) og har mange kontakter f.eks. via Hjemstavnsforeningen i Gummerup (formand) og lokalarkivet i Glamsbjerg. Derfor har aktiviteterne fulgt samme positive linje som tidligere med annoncerede rundvisninger på Museumsmarken med udlevering af folder. Museerne har afholdt udgifterne, så jeg gratis har kunnet ”lokke” besøgende over i mit eget regi; dette er selvfølgelig sket uden at gribe ind i de spontane enkelthenvendelser – alt sammen med fokus på egen folder. Også hos en af mine ”filialer”, Kelds Egnsmuseum, Voldtofte, har der udfoldet sig en betydelig formidling både mht. dyrkning og håndtering, men også i høj grad omkring afprøvning til konsum (se billedmateriale). Museet med opformering og smagsprøver besøges hvert år af mere end 200 superinteresserede gæster.

De enkelte underpunkter kort kommenteret: Ansvarlig: undertegnede; ved egnsmuseet indehaveren efter nøje samråd med mig. Emne, nej emner: alt omkring de involverede sorters forhold i relation til projektet. Datoer: rundvisninger, presse, TV m.m.       : datoer for spontane henvendelser haves ej! Antal deltagere: i sagens natur alt fra 1 til 80 (egnsmuseet). Målgruppe: som tidligere den brede offentlighed, men i stigende grad interessegrupper, specielt interesserede museumsgæster og nye ”lærlinge”. Respons på det udviklede undervisningsmateriale til projektet, som jeg også formidler viden om vil efter alt at dømme først vise sig i større målestok i løbet af de første måneder af 2012 (se pressemeddelelse!).


3. Sorternes egnethed til miljøvenlig/økologisk dyrkning samt konsum

Idet jeg henviser til min hjemmeside og de i 2010 og nu i 2011 udarbejdede artikler om sorternes reaktioner m.m., skal jeg her fremkomme med kommentarer til den samlede arts- og sortsliste i oversigtsform. Efterfølgende konsumvurdering af de enkelte arter og sorter.


Havre

Gl. da. Landhavre: Særdeles egnet, især på letmuldet og moderat gødet agerjord; god tålsomhed over for frøukrudt og Kvik i moderate bestande; mindre egnet til grynfremstilling pga. ret stor skalprocent.

Støvring-havre: Velegnet under gennemsnitlige forhold på middelgod jordbund (N op til ca. 30 kg/ha). Ret god tålsomhed over for alm. frøukrudt, mindre i forhold til Kvik. Velegnet til grynfremstilling.

Hedehavre: Fortrinlig til økologisk dyrkning på letmuldet jord i blot rimelig gødningskraft. Generelt god tålsomhed mod etårigt ukrudt og Kvik med undtagelse af Kamille. Mindre velegnet til grynfremstilling pga. høj skalprocent.

Klock-havre: Kræver ret velgødet og ukrudtsfri jordbund for at lykkes godt i økologisk dyrkning. Tåler i nogen grad dyrkning på lavbundsjord ved lave N-værdier. Ikke ret egnet til grynfremstilling, men afgiver et fortrinligt hestefoder.

Lokalsort Ribe: Sorten er i 1. Opformeringsår hos mig og signalerer nøjsomhed mht. jordbund og nogen tålsomhed ved frøukrudt. Rig kerneudvikling, men ret høj skalprocent og dermed egnet til foder, mindre til gryn.

Sort Marskhavre: Velegnet til ekstensiv dyrkning på lavbunds- og sværere lerjord ved lave N-værdier. Høj tålsomhed over for Kvik, Rapgræs, Hvene, Engsvingel og andre almindelige græsser på lavbund. Tæt bestand af frøukrudt på lerjord tåles ret dårligt. Ikke egentlig egnet til grynfremstilling i større stil.

Nøgen Havre: Fint egnet til økologisk dyrkning pga. gåde nøjsomhed mht. jordbund og gødningsniveau (max 20 kg N/ha). Ret indifferent over for både frøukrudt og Kvik i begrænsede mængder. Velegnet til grynfremstilling, men med lavt udbytte.

Opus I: Sorten er i 3. Opformeringsår hos mig, og den har vist sig egnet/velegnet til økologisk drift på middelsvær/lettere lermuld i god gødningskraft (op til 30 kg N/ha). Mindre tålsom over for frøukrudt og især Kvik (over 20%). Kernesætning fin – velegnet til afskalning og grynfremstilling.

Purhavre: Nøjsom og mindre ydende sort, men ekstremt velegnet til ekstensiv dyrkning – især på lettere lermuld og sandmuld. Tålsomhed i ret høj grad over for moderate ukrudtsmængder, inkl. Kvik, men uegnet til grynfremstilling og noget egnet til sigtet mel (fladbrød).

Sort havre fra Nielsen og Schmidt: Egnet til dyrkning på middelsvær/lettere lermuld i god gødningstilstand og med et N-niveau på op til 35 kg/ha. Ikke egnet til lavbundsjord og konkurrence med ukrudtsbestande på over 20% - især ved frøukrudt. Fyldig kerneudvikling med moderat skal – velegnet til gryn.

Sort Mosehavre (Vanilov): Sorten er meget lig Sort Marskhavre (se ovenfor) både habituelt og dyrkningsmæssigt. Lokale afvigelser som følge af ekstreme dyrkningsforhold vil selvfølgelig forekomme.

Svart havre från Jylland: Ligner de 2 ovenstående sorter meget i dyrkningsmæssig henseende, dog må denne sort i min vurdering betegnes som den mest ydedygtige og ukrudtstålsomme.

Stålhavre: Har kendt og arbejdet med sorten i mere end 40 år – både i konventionel og økologisk dyrkning. Fra tidligere tid har sorten haft et meget dårligt ry mht. lejesæd (jævnf. min artikel 2!), men dette er i vidt omfang – som påvist – begrundet i en dyrkningsmæssig fejl, nemlig for stor tilførsel af N. I økologisk dyrkning på gennemsnitlig lerjord vil en N-tilførsel på max 30 kg/ha være tilstrækkelig til at sikre et rimeligt udbytte på 20-24 fold af udsæd. Ukrudtstålsomheden ved en lejesædsprocent på max 20 må betegnes som god, ligesom egnetheden til gryn er udmærket.

Sort tatarisk Sværdhavre: Sorten er i første opformeringsår hos mig, så alle vurderinger må tages med forbehold. Vækst og udvikling forløber næsten overdådigt på lettere/sværere lerjord, så gødningsniveauet må holdes på middelværdier i P og K og max 20-25 kg N/ha. Lavbundsjord bør snarest undgås. Ukrudtstålsomheden måske ringere end vurderet i 2010 i lighed med kerneudbyttet. Velegnet til foder (sort variant!), men næppe til grynfremstilling i større stil.

Trekornet Gul: I lighed med den følgende sort er denne sort i 3. opformeringsår hos mig, og vurderingerne må således tages med et vist forbehold, men gælder dog nok som strømpile. Den foretrukne jordtype må være lettere/halvsvær lerjord i god gødningskraft.

Stormogul: Sorten er i 3. opformeringsår hos mig og er afprøvet på sandmuldet, letmuldet og svær lerjord hos mig. I økologisk dyrkning med op til 30 kg N/ha synes resultaterne mest overbevisende på den letmuldede lerjord. Dette gælder både mht. udbytte i kerne, stråstyrke og tålsomhed over for frøukrudt i moderate mængder, mens Kvik på over 10% ser ud til at virke stærkt hæmmende på udviklingen og stråstyrken. Egnet heden til gryn må betegnes som middel og derover.


Byg

Nøgen 6-rd: En gammel kending hos mig i 10. dyrkningsår, heraf 4 i markskala. Prøvet på alle gængse jordtyper i normalt gødningsniveau, men med varieret N-tilførsel svarende til 10-40 kg/ha med ca. 30 kg som det optimale. Sorten egner sig fortrinligt til økologisk drift – ikke mindst grundet den korte væksttid på ca. 3 mdr. Men også nøjsomheden og det store vækstpotentiale går sammen med den udprægede tålsomhed over for ukrudt (også Kvik!), at udbyttet kan holdes stabilt på 20-22 fold af udsæden uden nævneværdig lejesæd. Eneste hage af betydning synes at ligge i den korte hviletid hos kernerne, der allerede få dage efter fuldmodenhed kan spire i akset. Afprøvet med held til grynfremstilling hos Kristian Andersen, Havndrup Østfyn samt til malt på Bøgedal Bryghus.

Abed Julibyg: Denne sort er kun i 1. opformeringsår hos mig og er her prøvet på middelsvær lerjord i god gødningstilstand og ved et N-niveau på 25-30 kg/ha. Som navnet siger, er sorten tidlig. Desuden synes stråstyrken at være over middel, så en tidlig høst uden megen lejesæd må forventes under gennemsntlige forhold. Mht. ukrudtstålsomhed har sorten vist sig positiv – blot ikke over for Kvik. Et gennemsnitligt udbytte på 20-22 fold vil ikke være urealistisk. De afskallede kerner har en høj hl-vægt på o. 80 kg, så grynfremstilling er absolut en mulighed.

Binder-byg: Også en af de tidlige sorter i min opformering (10. år). Som det fremgår andetsteds i mit materiale er mit erfaringsgrundlag med Binder-byg stort (3 år i markskala). I indeværende år (2011) har afprøvningen i markskala således igen været koncentreret omkring dyrkning til malt, afprøvet med succes hos Caspar Vorting, Bøgedal Bryghus (se fyldigt materiale). Dyrkning og konsum-afprøvning har dermed gennemløbet alle typiske stadier, og dette års dyrkning kunne derfor specielt koncentrere sig om virkningen af isåede kvælstofsamlere, her Segl-Sneglebælg. Efter min vurdering kan sorten anbefales til økologisk dyrkning og konsum på alle felter ved N-niveauer på o. 30 kg/ha. Årets forsøg gav – grundet den rigelige nedbør – for meget N, så en del lejesæd blev resultatet.

Carlsberg I: Det tør jo nok siges, at denne sort er gennemprøvet, men jeg har stedse beholdt den af 2 grunde nemlig: 1. For at visse folk, hvordan en så berømt maltbygsort egentlig ser ud, og 2. For til stadighed at kunne sammenligne med gl. da. 2-rd byg (3 sorter), hvoraf de 2 er prøvet til malt.

Gl. da. 2-rd byg I, II, III: Sorterne er dyrket hos mig i 10, 7 og 5 år, så erfaringsgrundlaget er rimeligt stort, og sorterne I og II er med held anvendt til konsum i form af malt/øl fra Caspar Vorting,, Bøgedal Bryghus, jævnf. dok. materiale. Men når det er sagt, må det fastslås, at de 3 sorter stadig udviser individuelle forskelle i dyrkningsmæssigt regi, selvom de alle må betegnes som velegnede til økologisk dyrkning og deraf følgende konsumanvendelse. Mht. N-niveau reagerer de 3 sorter hos mig nogenlunde ens med en tilførsel på 30 kg N/ha som et optimalt maksimum på gennemsnitlig agerjord. Dog falder ukrudtstålsomheden og tilbøjeligheden til lejesæd noget forskelligt ud, således at stråstyrken synes svagest hos II og III og dermed også tålsomheden over for især Kvik, mens I (også i markskala) udviste god stråstyrke og resistens mod konkurrerende ukrudt (også Kvik!).

Dänische Inselgerste: Sorten er hos mig i 3. Opformeringsår og har været prøvet på lettere lermuld, sandmuld og svær lerjord, alle steder ved et N-niveau å 25-30 kg/ha. Egnetheden til økologisk dyrkning må betegnes som middel eller derover både mht. vækstmiljø, ydeevnen og tålsomhed over for ukrudt. Kun modtageligheden for meldug kan virke negativ – især ved forekomst af lejesæd over 10-15%. Alt i alt vil det samlede udbytte sandsynligvis toppe mest på den høje, sandmuldede jord.

Gaffelbyg: Gammelkendt sort hos mig efter 10 års opformering; blev i år prøvet på let lermuld med lavt (o. 20 kg/ha) N-niveau. Fokus var på resistensen mod meldug og tålsomheden over for Kvik; men udfaldet blev i begge tilfælde forstyrret af den rigelige nedbør. Det kan dog konstateres alt i alt på baggrund af tidligere erfaringer, at sorten egner sig langt bedre til økologisk drift end til konventionel. Det ømme punkt ligger dog stadig i den ringe stråstyrke og påvirkeligheden fra opgroet Kvik.

Inka-byg:  Efter 3 års opformering på 3 varianter af lerjord i god gødningstilstand må jeg uforbeholdent erklære sorten for absolut egnet til dyrkning i økologisk regi. Dette gælder både med hensyn til nøjsomhed, resistens mod sygdomme og tålsomhed over for kvik og frøukrudt. Tidligheden kombineret med god stråstyrke er også et absolut plus.

Anvendeligheden til konsum er prøvet ved Kelds Egnsmuseum i form af  grove byggryn anvendt med held til byggrød. Anvendeligheden til malt er endnu ikke officielt afprøvet, men egne spiringsforsøg lover godt med en ensartethed i lighed med forholdet hos Nøgen 6-rd byg (se denne).

Karls-byg: Sorten har været i 6. års opformering nu i 2011 på sandmuldet jord i middelgødningstilstand (N-niveau o. 25 kg/ha). I forhold til mere brede jordtyper og især humusjord ser det ud til, at sorten lykkes allerbedst på de lettere og lidt højtliggende jordtyper, både ydelsesmæssigt og mht. resistens over for sygdomme (især meldug). Ydeevnen er ved økologisk dyrkning middel eller derover, dog således at tålsomheden over for især Kvik er en ret udbyttenedsættende faktor trods en god stråstyrke.

Tystofte Korsbyg: Efter nu 6 års opformering har jeg mærkeligt nok stadig et par tvivlsforhold omkring denne sort. Den er prøvet på alle gængse jordtyper, og lettere lermuld synes den foretrukne med et N-niveau på 30 kg/ha. Men stråstyrken og tålsomheden over for både frøukrudt og Kvik har stedse været vanskelige at indkredse i forhold til f.eks. N-niveau og jordens pH-værdi. Humusjord er nærmest uegnet til sorten i lighed med svær lerjord, som giver for ringe stråstyrke og for stor indvirkning fra ukrudtstrykket. Anvendeligheden til konsum (malt) må efter egne spiringsforsøg betegnes som god om end skalprocenten er lovlig høj.

2-rd byg Langeland: En prægtig sort, der ved en lidt ekstensiv dyrkning kan yde meget i forhold til indsatsen. På lettere/middelsvær lerjord vil stråstyrken næppe forringes ved N-mængder op til 30 kg/ha (8 prøveår), mens opvæksten til gengæld er kraftig nok til at tåle et middelsvært ukrudtstryk. Der er observeret tilfælde af manglende resistens over for meldug – mest udpræget ved rigelig nedbør og på svær jord, der også synes at befordre modtageligheden for rust. Sidstnævnte har dog i prøveårene ikke hæmmet udbyttet måleligt.  Konsumafprøvning er endnu ikke gennemført.

Lynderupgård-byg: Ret gammelkendt sort i mit regi (7 år) – prøvet på gængse jordtyper med undtagelse af grusjord og fugtig humus. Sorten er yderig ved høje P- og K-værdier og et niveau på o. 30 kg N/ha, og den synes at foretrække middelsvær lerjord uden fare for tørkeskader. Modtageligheden for skadevoldere inkl. svampe er normalt ikke stor; men rust og meldug kan forekomme i fugtige forsomre – dog uden målelig udbyttenedgang (gennemsnitsudbyttet synes at ligge på 23-26 fold af udsæden under normale forhold). Tålsomheden over for frøukrudt er under de nævnte betingelser meget stor, mens Kvik ved bestande på over 20% hæmmer betragteligt i form af lejesæd.

Prentice-byg: Efter 10 år i opformering hos mig må sorten betegnes som mindre egnet til økologisk drift. Dette gælder især på grund af den manglende stråstyrke – selv ved lave N-værdier under 25 kg/ha – og grundet modtageligheden for især meldug. Tidligheden og den relative tålsomhed over for især Kvik bedrer noget på det samlede billede, men ikke nok! En markskaladyrkning på almindelige vilkår vil efter mine erfaringer give for store problemer og for lille udbytte de fleste år.

Byg, sekskantet Opret: En ny sort på 1. opformeringsår hos mig og derfor med begrænsede erfaringer. Der er gennemført dyrkning på velgødet lermuld med et N-niveau på o. 30 kg/ha, som synes at være i overkanten – især ved rigelig nedbør. Stråstyrken er ikke overbevisende ved høje gødningsniveauer; men det er til gengæld resistensen mod f.eks. meldug sammen med tålsomheden over for især Kvik. Vurderingen af modtageligheden for brand og overgroning af frøukrudt kan ikke vurderes pålideligt ud fra det foreliggende.

Sort 6-rd byg: Denne gammelkendte sort hos mig (10 år) er i  2011 igen dyrket i markskala på velgødet lermuld, og den beviste atter sin styrke – især på baggrund af den meget nedbørsrige sommer. Stråstyrken og resistensen mod skadevoldere (også brand) virker stadig overbevisende ved et N-niveau på 25-30 kg/ha og et udbytte på 22-24 fold af udsæden. Ukrudtstålsomheden specielt mht. Kvik viste i den våde sommer 2011 sortens styrke ved økologisk drift på selv meget vekslende jordbundsforhold fra svær lermuld til lettere sandmuld, alt sammen i relation til gødnings- og vandforholdene. Afprøvet med stort held til malt hos Bøgedal Bryggeri.

2-rd byg Støvring: Sorten er nu i sit 8. opformeringsår hos mig – heraf 2 i stor mellemskala, som er sammenlignelig med markskala. Konkluderende kan jeg anføre, at alle gængse kriterier for en positiv vurdering af egnetheden i denne sammenhæng er til stede ( stråstyrke, udbytte, resistens, tålsomhed etc.). Dog må jeg pointere, at en forøgelse af udbyttet ud over o. 24 fold med en tilførsel af N på over 30 kg/ha nok vil svække stråstyrken i ugunstig retning.

Viftebyg: Sorten er i 4. opformeringsår hos mig, og dermed er ret mange erfaringer allerede gjort. Først og fremmest om den foretrukne jordbund, og her ser det ud til, at den velgødede sandmuld er sagen også ved lettere tørkepåvirkning. Stråstyrken forbliver god her – selv ved et N-niviau på 30-35 kg/ha, og den kraftige vækst holder frøukrudt nede  ved moderate mængder. Kun Kvik i større mængder kan fremprovokere lejesæd. Skadevoldere i form af f.eks. rust, brand og meldug synes under gennemsnitlige forhold i øvrigt ikke at have synderlig betydning for vækst og udbytte.

Sort 2-rd byg: Atter en gammelkendt sort i mit regi med 8 års opformering. Dyrkning er sket på alle gængse jordtyper inden for den almindelige variation med både lettere og sværere lermuld som foretrukne typer. Gødningsniveauet – herunder N-tilførslen kan tilsyneladende variere en hel del uden mærkbart fald i vækst og udbytte (N 20-30 kg/ha). Men derimod synes påvirkningen fra ukrudt (både etårige arter og Kvik) at være et problem i den økologiske dyrkning. Både manglende vegetativ vækst og lejesæd vil kunne relateres hertil i mange tilfælde. Brand og meldug har enkelte år givet problemer, men vil næppe være afgørende for udbyttet over et længere tidsrum. Det bemærkes, at selv relativ kort tids mangel på vand har en forbavsende negativ indvirkning på væksten omkring buskningstidspunktet.

Amagerbyg: En af de godt dokumenterede sorter efter 7 års opformering hos mig. Afprøvet på gængse jordtyper og synes afgjort at foretrække høj, letmuldet/sandmuldet jordbund med højt reaktionstal og høje Kt og Ft. N-niveauet er tilstrækkeligt ved 25-30 kg/ha – måske lidt mere – hvis stråstyrken skal holde. Af mine 6-rd bygsorter holdt Amager sig uden diskussion bedst opret i den meget våde sommer 2011. Tålsomheden over for især frøukrudt og skadevoldere som rust, brand og meldug må karakteriseres som fortrinlig. Kun Kvik i bestande på mere end 20% hæmmer vækst og buskning kendeligt. Sorten kan altså varmt anbefales i den økologiske dyrkning med et udbytte på 20-23 fold.

Doré, 6-rd vårbyg: Sorten har været i opformering hos mig i 10 år, så den kendes i mange detaljer, men desværre ikke i alle tilfælde for det bedste. Udbyttet på 20-23 fold er rimeligt, men de store problemer ligger i den manglende stråstyrke selv ved små N-tilførsler (20-25 kg/ha) og den store modtagelighed for meldug, der kan reducere udbyttet ganske betragteligt. Tidligheden (bindermoden 15.7. under normale forhold) er selvfølgelig et stort plus, og den kan ofte kompensere for den relativt lave ukrudtstålsomhed over for især Kvik. Der pågår p.t. opformering hos Vorting, Bøgedal Bryghus med henblik på afprøvning til malt i større stil. De foreløbige laboratorieforsøg ser lovende ud.

Hord. Vulg. V. acrostis, landsort 1849 (NGB 8224): Denne sort er i 1. opformeringsår i mit program, og den er kun prøvet på middelsvær lerjord i god gødningskraft og med et reaktionstal på o. 6,2, men med et N-niveau på kun ca. 20 kg/ha. Sorten viste særdeles god opvækst og tidlighed – trods den våde sommer. Meldug kunne konstateres, men tilsyneladende kun forbigående. Ukrudtstålsomheden er sandsynligvis rimelig god over for frøukrudt – Kvik forekom ikke i forsøget. Stråstyrken kombineret med tidligheden (bindermoden 20-7-) kunne derimod observeres som meget positive faktorer sammen med et estimeret udbytte på 20-23 fold.

Guldbyg: Sorten kendes meget godt efter 9 års opformering og afprøvning på alle gængse jordtyper, hvor den foretrukne nok er den lettere lermuld mod et N-niveau på o. 30 kg/ha – måske lidt mere ved lave Kt og Ft. Stråstyrken har vist sig rimelig god under gennemsnitlige forhold ligesom tålsomheden over for især Kvik. Resistensen mod f.eks. rust, brand og meldug har gennemgående ligget over det forventede gennemsnit så at sige alle år. I dette forhold ligger utvivlsomt en stor del af forklaringen på det relativt høje og stabile udbytteniveau i intervallet 20-24 fold. Praktiske forsøg med fremstilling af malt til ikke-industriel brygning har været foretaget på Kelds Egnsmuseum med godt resultat.


Hvede

Tystofte Stakket Hvede: Opformeringsmæssigt ligger sorten i sit 8. År hos mig, og afprøvningen er sket på både ler- og sandmuld samt enkelte gange på ikke-fugtig humusbund. For at lykkes kræver sorten høje rt, Kt og Ft, men ikke nødvendigvis højere N-niveau end 30-35 kg/ha. Udvintring (herunder angreb af sneskimmel) har ikke vist sig udpræget, ligesom angreb af fodsyge har været minimale – dette forudsat et afbalanceret sædskifte og en omhyggelig jordbehandling forud for vintersæden. Dette taget i betragtning må stråstyrken betegnes som rimelig god under gennemsnitlige forhold.Angående ukrudtstålsomheden ligger der et væsentligt problem i Lugtløs Kamille og Ager-Svinemælk i bestande på 20% og derover. En udbyttenedgang på 50% er i den forbindelse ikke uhørt, hvorimod Kvik i lignende mængde ikke har fatale følger. Gennemsnitligt udbytte under normale forhold varierende fra 18-26 fold.

Triticum compactum, Kompakt-/Dværghvede: En af de mest prøvede hvedesorter i mit regi med 11 års opformering (jævnf. flg. sort). Afprøvningen er foretaget på både sand- og lermuld med lettere, højtliggende lermuld som det foretrukne voksested. Humusbund med varierende fugtighedsforhold er anvendt ved flere forsøg, men kan ikke betegnes som velegnet. Sorten er ikke som nyere hvedesorter ekstremt krævende mht. gødningsforhold samt reaktionstal (dog min. 5,5 – 6,0).

Als Småhvede:En kraftigt voksende sort med 6 opformeringsår hos mig med afprøvning på de gængse typer af lerjord samt højtliggende humusjord, som er mindre egnet pga. faren for lejesæd. Sværere lermuld med et N-niveau på o. 30-40 kg/ha synes mest velegnet forudsat reaktionstallet ligger på 6 og derover. Tålsomheden overfor Kvik er særdeles god ligesom resistensen i forhold til meldug, mens påvirkeligheden af sneskimmel og fodsyge nok ligger over gennemsnittet. Dermed er lejesædstilbøjeligheden uafhængig af N-tilførslen et alvorligt problem, som tilskynder til en så tidlig høst som muligt o. 1. august. Udbyttet kan være meget/let svingende, typisk 15-25 fold. Melforsøg er udført.

Starke-hvede: Gammelkendt sort hos mig med 10 års opformering og markskaladyrkning i tiden før projektperioden. Som en nyere sort med en højere stråstyrke end f.eks. foregående kan N-niveauet hæves til 40-45 kg/ha på alle typer af lermuld i gennemsnitlig gødningstilstand og med et rt. på o. 6,5. Humusjord vil oftest være uegnet pga. faren for vinterskader (sneskimmel, høj grundvandsstand og deraf følgende lejesæd og/eller udvintring). Tålsomheden i forhold til f.eks. Enårig Rapgræs, Kornblomst og Kamille er rimelig god, og det samme gælder mht. Vindaks og Kvik, mens Gold Hejre i bestand på over 20% har en for dominerende effekt.

Tystofte Stakket Hvede: Opformeringsmæssigt ligger sorten i sit 8. år hos mig og afprøvningen er sket på både ler- og sandmuld samt enkelte gange på ikke-fugtig humusbund. For at lykkes kræver sorten høje rt, Kt og Rt, men ikke nødvendigvis højere N-niveau end 30-35 kg/ha. Udvintring (herunder angreb af sneskimmel) har ikke vist sig udpræget ligesom angreb af fodsyge har været minimale – dette forudsat et afbalanceret sædskifte og en omhyggelig jordbehandling forud for vintersæden. Dette taget i betragtning må stråstyrken betegnes som rimelig god under gennemsnitlige forhold. Angående ukrudtstålsomheden ligger der et væsentligt problem i Lugtløs Kamille og Ager-Svinemælk i bestande på 20% og derover. En udbyttenedgang på 50% er i den forbindelse ikke uhørt, hvorimod Kvik i lignende mængde ikke har fatale følge. Gennemsnitligt udbytte under normale forhold varierende fra 18-26 fold.

Triticum Compactum, Kompakt/Dværghvede: En af de mest prøvede hvedesorter i mit regi med 11 års opformering (jævnf. flg. sort). Afprøvningen er foretaget på både sand- og lermuld med lettere, højtliggende lermuld som det foretrukne voksested. Humusbund med varierende fugtighedsforhold er anvendt ved flere forsøg, men kan ikke betegnes som velegnet. Sorten er ikke som nyere hvedesorter ekstremt krævende mht. gødningsforhold samt reaktionstal (dog min. 5,5 – 6,0). Ved gennemsnitlige Kt og Ft og en rimelig muldprocent vil et N-niveau på o. 30 kg/ha være fuldt tilstrækkeligt. Sorten må betegnes som særdeles robust over for de sædvanlige skadevoldere inkl. udvintring og opvækst af ukrudt, især Kvik. Stråstyrken kan være svækket ved for rigelig N-tilførsel, så sædskiftet skal justeres efter dette forhold. Udbytte: 18-24 fold max.

Triticum turgidum, Landhvede: Som foregående sort i 11 års opformering hos mig inkl. markskaladyrkkning før projektstart. Den foretrukne jordbund vil typisk være middelsvær lermuld med hvedens typiske krav opfyldt; dog således at rt bør være mindst 6,5 og N-tilførslen næppe over 35-40 kg/ha for at bevare stråstyrken. Tidligheden er ikke udpræget, og opgroet Kvik op over 20% kan ved ugunstigt vejrlig forårsage lejesæd. Ellers er tålsomheden over for ukrudt generelt god, og det samme gælder i forhold til andre skadevoldere – dog med undtagelse af fodsyge i et ugunstigt sædskifte. Udbyttet er ret varierende inden for området 15-24 fold med betydelige udsving ved både tørke og det modsatte, men trods de ovenfor nævnte forbehold må sorten absolut anbefales til økologisk dyrkning.

Enkorn: Sorten har været i 6 års opformering hos mig på jordtyper fra let sandmuld til svær lerjord. Dens nøjsomhed gør den velegnet til økologisk dyrkning – fortrinsvis på lettere lermuld/god sandmuld, men balancen mellem et optimalt udbytte og en mådeholden og alligevel tilstrækkelig N-tilførsel er svær. Ved et udbytteniveau på 15-18 fold anser jeg 20-25 kg N/ha for et tilrådeligt maksimum, når lejesæd skal undgås i større stil. En bedømmelse af de sædvanlige skadevolderes reelle indvirkning er vanskelig, da sorten har en meget stor tilpasningsevne – tilsyneladende også mht. udvintring, idet der ses bort fra dyrkning på humusjord eller anden surbund. Ukrudtstålsomheden kan lettere defineres derhen, at enkorn ikke kan klare en rimelig udvikling i konkurrence med mere end 10-15% ukrudt, og dette gæder både frøukrudt (især Kamille) og rodukrudt såsom Kvik, Ager-Svinemælk og i særlig grad Butbladet Skræppe. Men altså: I velholdt jord og i et velordnet sædskifte er sorten en værdifuld og let håndterbar afgrøde.


Rug

Sortimentet af rug er begrænset i mit regi, da faren for krydsbestøvning kræver stor (o. 1 km) afstand mellem dyrkningsstederne. Men ved at benytte kontakterne til mit netværk af interesserede ”lærlinge” har jeg fået tilsagn om 2 nye dyrkningssteder, som kan benyttes fra efteråret 2012. Erfaringsgrundlaget omkring de 3 aktuelle sorter er stort, idet de har 10 års opformering bag sig i alle skalaer foruden markdyrkning. Overordnet kan det slås fast, at de 3 nedenfor beskrevne sorter alle er egnede til økologisk drift; men genetiske forhold giver problemer på anden vis i den praktiske håndtering. Der tænkes her især på strålængden og dermed stråstyrken, men også på den ret korte hviletid hos kernen efter fuldmodenhed.

Tjele-rug: Denne rugsort har hos mig fortrinsvis været prøvet på lettere lermuld og sandmuld, men det ser ud til, at middelsvær lerjord også vil være velegnet, forudsat at N-niveauet holdes moderat på højst 25-30 kg i et sædskifte uden eftervirkning fra kvælstofsamlere. Udbyttemæssigt vil 24-26 fold ikke være urealistisk, hvis lejesæd kan undgås i rimeligt omfang, idet ukrudtstålsomheden er stor, og dette gælder også såvel Kvik som Kamille. Faren for udvintring er ikke udpræget, men er observeret på lermuld med høj grundvandsstand. Humusjord er ikke egnet! Forsøg med bagning af mel fra 2010 er udført med rimeligt held ved Kelds Egnsmuseum, og nye forsøg pågår.

Gl. da. Landrug: En endnu mere nøjsom sort end Tjele-rugen med et N-niveau på typisk 20-25 kg/ha ved dyrkning på gennemsnitlig lermuld. Selvom stråenes diameter tilsyneladende under normale forhold er mindre end hos Tjele-rugen, synes stråstyrken ikke mindre ved en fornuftig dyrkningsstrategi. Også i den våde sommer 2011 holdt dette stik. Udbyttet i kerne af denne sort vil typisk kunne ligge på 20-24 fold med en høj hektolitervægt (75-80 kg) grundet de små kerner. Sorten må betegnes som yderst vinterfast, og den tåler såvel frø- som rodudkrudt i ret store mængder uden alvorlig udbyttenedgang – dog med undtagelse af Skræppe, der har overlevet efter gamle omlagte folde. Melkvaliteten kommer efter min vurdering næsten på højde med den hos Midsommerrugen (se nedenfor). Altså alt i alt velegnet til økologisk drift, når lejesæd kan holdes på et rimeligt niveau.

Midsommerrug/Sct. Hansrug: Sorten har formidable egenskaber til mel og bagning; men lad det være sagt med det samme: Den store strålængde er et problem (op til 240 cm hos mig), så lejesæd er næsten uundgåelig trods meget lavt N-niveau. Hvis afgrøden kan bjerges, vil et udbytte på 20-24 fold kunne nås i denne meget småkernede sort med en høj (o. 80 kg) hektolitervægt. Ved tidlig – o. 25. juli – høst i neg vil den store halmmængde udgøre et problem, så oftest vil man føle sig fristet til i moderne regi at vente til overmodenhed og høste med mejetærsker og affinde sig med den uundgåelige (store) nedgang i faldtallet. Strålængden kan dog med held reduceres noget – til o. 150 cm – ved såning sidst i juni (midsommer) med påfølgende afhøstning eller afgræsning af grønvæksten i oktober, uden at høsten forsinkes mærkbart det følgende år. Men alt i alt er sorten som sådan yderst velegnet til den økologiske drift med stor ukrudtstålsomhed og resistens mod skadevoldere kombineret med en udpræget nøjsomhed.

Petkus-rug II: Jeg har egentlig kun denne nutidige og gennemprøvede sort i dyrkning for at vise publikum noget af fremavlingshistorien hos rug i tiden efter 1900, hvor der ses en stadig kortere strålængde med tilsvarende bedre stråstyrke, en mere ensartet kernesætning og ikke mindst en større kernefylde med et generelt højere udbytte. .Melkvaliteten diskuteres fortsat løbende med de gamle sorter (her Midsommerrug) med de små, brune kerner som vindere både mht. smag og bageegenskaber (forudsat formalingen sker på en langsomtgående stenkværn!). de øvrige kriterier for vurderingen af egnetheden til økologisk dyrkning og anvendeligheden til konsum har ligeledes været lagt til grund her. Resistens mod skadevoldere (udvintring) og tålsomheden mod ukrudt ligger på linje med Tjele-rug, mens kravene til gødning (N mindst  25 kg/ha) er betydeligt højere.


4. Resultater af afprøvningerne i forbindelse med projekt m.m.

Se kopier


5. Redegørelse for opfyldelse af projektets formål

Idet jeg henviser til de under pkt. 1 og 2 anførte betragtninger og konklusioner, skal jeg her fremkomme med supplerende oplysninger om opfyldelsen af projektets formål i mit regi. Det overordnede mål at medvirke til bevarelsen af en stor diversitet i de genetiske resurser inden for jordbrugs- og fødevareplanter er opfyldt ved en kontinuerlig dyrkning, opformering, afprøvning og udvidelse af plantesortimentet (pt 59). Hermed også sikring for eftertiden og dermed afprøvning til bæredygtig anvendelse. Samtidig sker der en sikring af sorterne gennem levende materiale til fremtidige formål og ikke mindst til forædling frem mod sorter, der kan matche fremtidige behov og dyrkningsvilkår.

Disse forhold demonstreres løbende for publikum i både teori og praksis i selve gennemførelsen af projektet under min ledelse og formidling. Derfor indgår – fra min side – følgende delemner i opfyldelsen af projektets formål i forhold til formidling og praktisk gennemførelse, nemlig:

• En nøje vurdering og beskrivelse år for år af sorternes egnethed til miljøvenlig drift (jævnfør ovenfor!) og dermed en udvælgelse af ældre sorter med et interessant potentiale og passende egenskaber til formålet.

• Vurdering, afprøvning og formidling af kendskab til fødevarekvalitet ud fra en bæredygtig, nutidig anvendelse til konsum. I forhold hertil har jeg stedse inddraget sorter, hvis egenskaber og anvendelighed ikke er kendt i nutiden (sker i samråd med Nordgen) typisk mht. f.eks. smags- og brugskvalitet i det hele taget. Ved at inddrage interesserede ”lærlinge” (se liste) udefra er spiren lagt til en yderligere spredning af viden, opformering og anvendelse i lokalt regi frem mod et større udbud af alternative fødevarer.

• En stadig demonstration af mulighederne for at øge diversiteten i dyrkningen hos forskellige kategorier af jorddyrkere. Hermed også en fremadskridende formidling af kendskabet til de plantegenetiske resurser og deres muligheder, så publikum får den fulde forståelse af vigtigheden i, og værdien af at have den størst mulige variation og mangfoldighed i dyrkningen af fødevarerelaterede planter. Dette effektueres selvfølgelig først og fremmest ved det direkte møde og samvær med publikum, men over tid vil den vedholdende formidling ikke alene ”i marken”, men også i stigende grad gennem medier, hjemmeside, publikationer og foredrag/rundvisninger sammen med præsentation af produkter, sprede viden og forståelse til bredere lag i befolkningen. – Ovenstående skal altså således ses som min formulering af svaret på spørgsmålet om opfyldelsen af projektets formål (kort version – som ønsket!).


Projektets målgruppe:  

Som fremhævet tidliger – både i sidste og dette års redegørelse – så havde jeg tidligt i projektperioden indset, at det ikke for mig ville være hensigtsmæssigt at operere med én snæver målgruppe, men derimod at benytte mig af en variabel strategi for at kunne nå ud til flere målgrupper gennem de formidlingsmuligheder, der har stået/står til min rådighed (personlige kontakter (herunder kontakter til konsumafprøvere), den skrevne presse, TV/DVD, hjemmeside, info-materiale, netværk af ”lærlinge”, museale forbindelser og kontakter til eksperter omkring Nordgen). Det har været/er mine muligheder, og jeg synes egentlig ud fra en objektiv betragtning – jævnfør diverse dokumentarmaterialer fra min side – at disse muligheder er udnyttet maksimalt og med et resultat, som jeg som enkeltperson i projektet er tryg ved at fremlægge og stå inde for.

Den planlagte målgruppe har for mig aldrig kunnet defineres som en absolut størrelse – højst karakteriseres som den brede offentlighed med dens mange facetter. Og i realiteten tjener den varierede gruppekontakt vel også projektets intentioner ganske godt, idet man benytter alle muligheder og ikke udelukker nogle ved at være for selektiv. Jeg har fået og får til stadighed feed-back på, at jeg har fungeret som inspirator for folk med vidt forskellig baggrund, men med fælles interesse for plantedyrkning og biodiversitet.


Formidlingsstrategien:

Som berørt i det foregående har formidlingsstrategien fra min side næsten udelukkende været dikteret af det muliges kunst i mit regi – et synspunkt, jeg har måttet sande til fulde efter et langt virke som selvstændig jordbruger og husdyravler. De enkelte elementer og aktiviteter i formidlingen har således fået lov til at udvikle sig i takt med behov, positive tilkendegivelser fra omverdenen og udviklingen i den praktiske dyrkning og indsamlingen af erfaringer. Så, ja, jeg mener – stadig med reference til det fremlagte materiale – at min formidling har båret den frugt, jeg med rimelighed kunne forvente/ønske mig.


Netværksdannelsen med andre projekter

Igen må jeg henholde mig til de reelle muligheder for mig som eneste repræsentant for projektet i mit lokal-/regionalområde. Mit netværk har en særlig karakter og styrke derved, at en kreds af seriøst interesserede og engagerede folk danner ”rygraden” i et interessefællesskab, der kan udbygges med stor fleksibilitet i projektets interesse. Der er således tale om et mere personligt forpligtende fællesskab end en formel, teoretisk konstruktion, og jeg får stedse bekræftet, at denne form er til gavn og styrkelse for de intentioner i projektet, jeg er ansvarlig for at fremme og varetage.


Referencer og ”lærlinge” 2010-11

Jørn Ussing, Bageriet ”Aurion”

Holger Jessen, Hornum (egnsmuseum)

Gammel Estrup, undervisningsmateriale og opformering

Anders Borgen, rådgivning

Carsten Pedersen, Galten, opformering

Familien Wiesener, Galten, opformering

Karensminde Hjemstavnsgård, Billund, opformering

Bøgedal Bryghus, afprøvning til konsum

Middelfart lokal-TV, dokumentation, fremstilling af DVD

Jørgen Bjerring, Morud, opformering

Hans Åge Poulsen, Tarup, opformering

Kelds Egnsmuseum, Voldtofte, opformering og afprøvning til konsum

Jacob Clausen, Ærø, opformering

Erling Lykke, Hårby, opformering

Finn Clausen, Tommerup, opformering

Peter Hvalsøe, Verninge, opformering

Holger Olson, Turup, opformering

Den fynske Landsby, Odense, opformering og formidling

Kristian Andersen, Økomølleren, Havndrup, afprøvning til konsum og opformering

Per Frederiksen, Nykøbing F., opformering

Louise Windfeldt, Nat.Mus., rådgivning

Gert Poulsen, NordGen, rådgivning

Interessegruppen ”Frøsamlerne”

Museerne på Vestfyn, formidling og in-situ bevaring

Torben Stenberg, ”Ølentusiasterne”, afprøvning til konsum